Det hele lyder velkendt, og alligevel er det den omvendte verden. Michael Hjorth og Hans Rosenfeldt kunne ellers ligne noget, vi unægtelig er blevet præsenteret for før. De to mænd i midten af 40’erne er forfattere. De er svenskere og har skrevet en krimi. Ja, den er solgt til mange lande, før den overhovedet udkom i hjemlandet. Filmene – og flere bøger – er på vej. Men så er der også noget, som gør Hjorth og Rosenfeldts historie anderledes. Et dumt svin For det første er deres hovedperson hverken en ung, utilpasset kvinde eller en melankolsk og indadvendt mand af Kurt Wallander-typen. Nej, hovedpersonen er et rigtig dumt svin, de fleste vil elske at hade. Psykologen Sebastian Bergman er en mand, de færreste ville lukke ind i deres liv. For det andet var historien om ’Manden, der ikke var morder’ slet ikke tænkt som bog. Den blev først lavet som en tv-serie i to dele på hver 90 minutter. Ifølge de to forfattere var den efterfølgende bog bare et eksperiment. For det tredje drister både forfattere og forlag sig til at sende bogen ud, flere måneder før tv-serien bliver vist. Seerne har altså mulighed for at kende det meste af bogens handling, før historien nogensinde når ud på tv. For det fjerde dækker bogen ’Manden, der ikke var morder’ kun den første tv-episode på 90 minutter. Den anden bog udkommer først til september næste år, og den vil i grundtræk fortælle anden del af den historie, som tv-seerne kan følge med i allerede om tre måneder. Et eksperiment Hans Rosenfeldt indrømmer, at det er noget af et eksperiment at udsende bøger og tv-serie let forskudt for hinanden. Og med samme grundplot. Samme forbrydelse. Samme motiv og gerningsmand. »Vi ved faktisk ikke, hvordan det vil fungere. I bedste fald kan man håbe på, at når de har læst første bog og set filmene, vil de synes, der er så meget mere i bøgerne, at de gerne vil læse bog nummer to også«.

LÆS OGSÅ Da Vinci-forlag lægger megaforskud på svensk krimi

Det kan også være, folk tænker, at de nu kender løsningen på gåden og derfor ikke gider købe bogen?

»Ja, det er i værste fald det, der kan ske«.

Hverken han eller Michael Hjorth er dog for alvor nervøse for, at det vil ske. De mener, at bøgerne har så meget mere i sig end tv-seriens tre timer lange fortælling.

»Når man introducerer en helt ny figur, bliver der i en tv-episode ikke plads til meget mere end Sebastian Bergman. Personerne omkring ham bliver bifigurer, og mange af de personer, som er med i bøgerne, optræder slet ikke i tv-serien. Grundhistorien er den samme, men følelsesmæssigt er det en helt anden historie«, siger Hans Rosenfeldt, der tidligere har været både studievært og underholdningschef på SVT.

To mere på bølgen
Hjorth og Rosenfeldt er helt på det rene med, at folk måske tror, de bare er sprunget på en svensk krimibølge, men de har hele tiden vidst, siger de, at hvis de nogensinde skulle skrive en bog sammen, ville det blive netop en krimi.

»Vi har ofte talt om, at vi burde prøve at skrive en bog, for vi er jo forfattere«, siger Michael Hjorth, der tidligere blandt andet har skrevet manuskripter til tv-serier.

»Med historien om Sebastian Bergman havde vi pludselig en større historie, vi kunne prøve os selv af på«, forklarer han.

»Med ham som hovedperson synes vi, at vi kan tilføre genren noget, i stedet for at vi bare har koblet os på krimibølgen«, tilføjer Hans Rosenfeldt.

Uanset om de vil eller ej, er de to forfattere dog blevet en del af en tendens på bog- og tv-markedet.

»Alt går i bølger, og i øjeblikket er trenden, at man laver film af bøger. På den måde ved man, hvad man får. Ikke mindst efter finanskrisen har man i tv ønsket større sikkerhed i projekterne, og når man filmatiserer bøger, får man en større sikkerhed, fordi bøgerne allerede er populære, og derfor får man også en større chance for en populær filmatisering«, siger Hans Rosenfeldt. Dermed kan man også sige, at de to forfattere i virkeligheden er i fuld gang med at gardere sig imod tidens skiftende modetendenser.