Vi har vel alle sammen været der, os, der er født i 1970’erne og bor i København – på bunden af et glas med Ideal Bar Special, på Props i Blågårdsgade til en torsdagsdate, flintrende rundt mellem nytårsfester i forsøget på at løbe tilfældigt ind i ham, der bagefter viste sig at sende nogle virkelig irriterende sms’er. Og det er det – genkendeligheden – der gør journalisten Missu Schneidermanns debut til en hyggelig slentretur ned ad Memory Lane for alle os, der voksede op med Sneakers, ’Beverly Hills 90210’ og alt for meget gruppearbejde.
Hun skriver nemlig om sit eget liv, fra da hun blev født en sommerdag i 1975 til en date i 2010 med (endnu) en gift mand. Erindringsglimtene står ukommenterede og sidestillede, vi hører om den hvide mus, der døde, fordi dens hale blev malet med guld, vi hører om sommerjobbet som jordbærplukker, om moderens nye kæreste, der hedder Claus og har hiv, om redaktionsmøder på gymnasiets skoleblad, om mænd, der kommer og går, om Kasper, Matthias, Sylvester, Den Unge Popstjerne, Sangeren og X. Gå planken ud Missu Schneidermanns erindringsglimt er renset for ironi og chicklit’ens fetichering af det pinlige, og det er ligefrem befriende.
