For helvede - Nu bander de sgu i Shakespeare

Helvede! Niels Brunses replik er bedre: Den lyder både mere musikalsk og mundret, nutidig på den uanstrengte måde, og så er den morsommere, fordi Richard formelig bliver forstyrret i sit eget helvede.
Helvede! Niels Brunses replik er bedre: Den lyder både mere musikalsk og mundret, nutidig på den uanstrengte måde, og så er den morsommere, fordi Richard formelig bliver forstyrret i sit eget helvede.
Lyt til artiklen

At oversætte eller ikke; det er sagen. Hvornår oversætter man, og hvornår gendigter man noget? Hvor moderne og kunstnerisk selvfed må en oversætter være, når han stiller sig oven på skuldrene af verdens største dramatiker? Opgaven er jo at få noget, der er skrevet for 400 år siden på engelsk, til at lyde ungt og nutidigt på dansk. Hvordan oversætter man William Shakespeares skuespil til det 21. århundrede? Det er spørgsmålet. For ti år siden gav det belgiske oversætter- og iscenesætterpar Tom Lanoye og Luk Perceval et frisk svar – på tysk.

På 11 timer blev de fleste af Shakespeares kongedramaer gennemspillet: fra ’Richard II’ og alle Henry’erne til ’Richard III’, hvor sidstnævnte gik ned med sit rige, mens han fra scenen skreg: »Giv mig en anden motherfucking hest! En hest! Min fucking krone for en hest!«. Oversættelsen var alt andet end autoriseret: Det vil sige ikke helt efter bogen. De unge jublede; endelig forstod de, hvad stykkerne handlede om. Shakespearepolitiet var dybt rystet. Djævelen i detaljen I dag udkommer den danske oversætter Niels Brunse så med sit svar. Her i skikkelse af det første bind – ud af seks planlagte – der gerne skal blive til »en komplet ny udgave af Shakespeares skuespil på dansk«. 37 skuespil i alt – det er dog en sjat. Fire af de seks, der er i første bind, hører til de historiske stykker: de tre ret sjældent opførte dele om ’Henry VI’ plus netop ’Richard III’. Vi vender spørgsmålet på ny: Er Niels Brunse en lige så stor motherfucker, når det drejer sig om at gøre Shakespeare til vor samtidige? Niels Brunse har bestemt en tunge, der kan sno sig på nudansk. Intet under bæltestedet skal forblive usagt, endsige uberørt – det viser han elegant i ’Trold kan tæmmes’, der også hører til i første bind. Men han fucker ikke Shakespeare op. Han ajourfører, men uden at lefle. Et eksempel. Da den pukkelryggede slyngel til kong Richard – vi er i slutningen af stykket – har gennemlevet et mareridt, hvor alle dem, han har dræbt, går igen, bliver han forstyrret af en virkelig person. Richard farer sammen: »For helvede, hvem der?«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her