Journalisten og forfatteren Joseph Roth skrev som med nogen i hælene. Det havde han også: sig selv og sine dæmoner. Dr. Freud ville måske kalde det dødsdrift? Roth kom fra det daværende Galizien i det nordøstligste hjørne af det østrig-ungarske kejserrige. Den jødiske kornhandlersøn var reelt faderløs – og blev gradvis stats- og hjemløs.
Han gjorde Første Verdenskrig med på den brutale østfront, blev journalist i Wien, fra 1920 i Berlin, og avancerede rask til storreporter bl.a. på den liberale Frankfurter Zeitung. Ved siden af skrev han romaner, hvoraf de to vigtigste, ’Mendel Singer’ (1930) og ’Radeztkymarch’ (1932), hurtigt kom på dansk. Døde af druk Roth flygtede klogelig ved Hitlers magtovertagelse i 1933 og flakkede mellem Wien, Amsterdam, Marseille og Paris. Som propagandaminister Goebbels sagde om de fordrevne: »Lad dem fråde videre på emigrantkafeerne i Prag og Paris. Deres livstråd er skåret over. De er kadavere på orlov«.
