Da den unge etiopiske forfatter Maaza Mengiste optrådte på efterårets bogmesse i Göteborg, var der mod slutningen af seminaret en ældre herre blandt publikum, der rejste sig og takkede hende.
På lavmælt, men omhyggeligt engelsk – eksilborgerens genkendelige sprog. Fordi Mengiste med debutromanen ’Beneath the Lion’s Gaze’ »som den første fortalte hans lands blodige historie«. Den etiopiske tilhører refererede til det, der også er blevet kaldt Afrikas ’glemte revolution’, og som begyndte med kejser Haile Selassies fald i 1974, efterfulgtes af et marxistisk revolutionsregime, terror og borgerkrig frem til militærstyrets endeligt i 1991. Nødvendig roman Ordet ’nødvendig’ bruges ofte rutinemæssigt om litteratur, der snarere udmærker sig ved moralsk-etiske ambitioner om at fortælle de ufortalte historier, rapportere fra glemte verdenshjørner etc. end i kraft af umiddelbare, æstetisk-litterære kvaliteter.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























