De fleste mennesker kan fortælle en historie, der bryder med hverdagens trivielle monotoni - historier om små tilfældigheder, umulige møder eller heldige sammentræf, som har det tilfælles, at de stiller skarpt på livets gådefuldhed eller afspejler et aspekt af den menneskelige tilværelse i koncentreret form. Dét mener Paul Auster også. For i sin seneste bog har den amerikanske storyteller valgt at lægge pennen til side og i stedet give ordet til sine læsere. 179 af dem, for at være helt præcis. Fra 42 forskellige amerikanske stater, i alle aldre, køn og socialgrupper. Ideen til antologien 'True Tales of American Life', der udkom i USA sidste år under titlen 'I Thought My Father Was God', udsprang af en serie public service -radioprogrammer, hvor Auster bad lytterne om at indsende deres egne historier, som forfatteren så ville læse op i æteren. »Jeg fortalte lytterne, at historierne skulle være virkelige, og at de skulle være korte, men at stil og emnevalg stod frit. Det, der virkelig interesserede mig, var historier, der brød med det forventede, anekdoter, der afslørede de mystiske og ukendte kræfter, som er på spil i vore liv, i vore familiehistorier, i vore sind og kroppe«, skriver Auster i sin indledning.
Man tror, det er løgn
Lyt til artiklen
