Mange danske forfattere skylder amerikanske Jean Auel en pæn tak. Det var, så vidt jeg har forstået, de første tre bind i hendes serie ’Jordens børn’ (et navn, hun har copyright på), der lagde den økonomiske bund under forlaget Samlerens ’smallere’ kvalitetsudgivelser i firserne. Bind fire udkom i 1990 og bind fem i 2002. Nu er sjette og sidste bind så udkommet i sagaen om en kvinde og nogle familier i en såkaldt interstadial, varm periode på 10.000 år i Weichsel-istidens Europa. Vi taler om tiden fra cirka 35.000 til 25.000 år før vor tidsregning i noget, der nu er Frankrig. Og da levede mennesker – ifølge Auel – nogenlunde som den amerikanske middelklasse i anden halvdel af 20. århundrede. Moderne lederegenskaber Der er cocktailparties (som naturligvis hedder noget andet) og sommerstævner, hvor man møder slægtninge og fjerntboende venner; omgangsformerne ligner vores, der bydes på te som i en engelsk roman, man spiser bøf og salat, kunst i form af grotternes bemaling nydes af kvinder indtil rørelse, og demokratiet praktiseres helt efter bogen – komplet med en flad sten som talerstol.
En babysitter instrueres således: »Det varer ikke så længe, Lanoga. Jeg er nok tilbage, før Jonayla vågner. Vi skal bare hen til hestene«, sagde Ayla og tilføjede, »der er suppe bag arnen, med masser af saftige kødstykker og grøntsager, hvis du eller Lorala er sultne«. LÆS OGSÅJean Auels novelle blev til 30 års skriverier
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























