At familien kan være skueplads for et sandt drama, er der ikke noget nyt i. Mange af livets største glæder og tragedier udspiller sig i dette lille samfund i samfundet. Nu er der udkommet en ny roman om dette almene og på mange måder trivielle emne, David Vanns ’Caribou Island’, men hvilken en af slagsen! Det er en forrygende bog, der sætter ens egen hyggelige påskeferie med familien i relief. Kan der virkelig foregå en sådan krig (med eller uden våben!) i det, der på overfladen ligner en nogenlunde gennemsnitlig familie? Ja, må svaret desværre blive. Vi læser og hører ofte i dagspressen om dysfunktionelle familier med deraf afledte kranke familieskæbner.
På flere områder kan Vann og hans projekt minde om en anden af tidens store amerikanske familieskildrere, Jonathan Franzen, der er aktuel med romanen ’Frihed’. De har familien som den centrale kampplads, og de har begge en aldeles suveræn sprogbeherskelse, der nærmest lader læseren flytte ind i deres familier – selv om man på en måde helst ville være fri. Og så står begrebet frihed centralt i begge romaner.
