Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krimi leverer et køligt gys til varme sommerdage

Britiske Andrew Taylor er i topform i sin nye historiske krimi, der foregår i det 18. århundredes Cambridge.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis nogen skulle mangle en god roman til sommerferien, er den historiske kriminalroman ’Genfærdets anatomi’ et godt bud på en bog, der med sin fortælling om boghandleren John Holdsworth, der lokkes til Cambridge for at modbevise eksistensen af et genfærd, der hjemsøger universitetet, kan sikre et køligt gys på de varme sommerdage.

Året er 1786, og Cambridge er et klaustrofobisk univers af indspist universitetselite og beskidt underklasse. Dér, hvor klasserne mødes, bliver det for alvor interessant.

Men historien tager sin begyndelse et andet sted, nemlig i London, hvor Holdsworth befinder sig i dyb økonomisk og personlig krise efter sin lille søns druknedød i Themsen.

Hans hustru, Maria, bilder sig ind at se lille Georges genfærd, og i en blanding af harme og sorgbearbejdelse skriver Holdsworth pamfletten ’Genfærdets anatomi’ i et forsøg på logisk-filosofisk at afvise eksistensen af genfærd og gengangere.

Et genfærd Da han og Maria tvinges til at fraflytte huset, hvor de levede med lille George, kaster Maria sig i Themsen. »Druknedøden løb som en vandig tråd gennem hele denne triste affære«, som Holdsworth siger. Således både følelsesmæssigt og økonomisk fallit er Holdsworth ude af stand til at sige nej, da den velhavende Lady Anne Oldershaw beder ham rejse til Cambridge.

Hendes familie grundlagde det fiktive Jerusalem College, hvor hendes søn Frank nu studerer, og han har efter sigende set et genfærd og er nu på et sindssygeasyl. Holdsworth skal overbevise Frank om, at det bare er indbildning, så han kan blive rask igen.

Klassisk kriminalroman
At Frank ikke just er mors artige dreng, ved læseren allerede tidligt i romanen, hvor Taylor skildrer et møde i Helligåndsklubben, en akademisk herreklub, hvis fællesskab Frank skal indtræde ved at voldtage en jomfru.

Netop dén aften ender med synet af genfærdet, så det står hurtigt klar for Holdsworth, at han kun kan komme til bunds i Franks indbildte syge ved at opklare, hvad der skete den aften.

Og således udvikler ’Genfærdets anatomi’ sig på snedig og rolig vis til en klassisk kriminalroman, komplet med alle de historiske detaljer, der gør universet omkring det 18. århundredes Cambridge lyslevende for læseren.

Intrikat plot og gode detaljer

Andrew Taylor har tidligere demonstreret sine evner i romaner som ’Den amerikanske dreng’ (omkring kriminalforfatteren Edgar Allan Poes barndom) og ’Miss Penhows blødende hjerte’.

Lige som i disse tidligere romaner bliver tempoet i ’Genfærdets anatomi’ til tider hæmmet af grundigheden, der også gør romanen lidt lang i spyttet, men man tilgiver alt, når de selvsamme detaljer gør romanen til så stor en totaloplevelse.

Det, der særligt imponerer, er ikke bare det intrikate plot og de mange gode detaljer i byens gotiske arkitektur, tågen, flodens mudrede vand og lugtene, men også den måde, hvorpå Taylor skildrer pengenes betydning i 1700-tallets klasseinddelte samfund, og ikke mindst kvindernes rolle i denne voldsomt mandsdominerede verden.

Mere end selve spøgelseshistorien er det skildringen af disse kvinder, der er lænket til deres mænds skæbne, der leverer gyset.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden