Sidst vi mødte den melankolske patolog og retsmediciner Quirke uden fornavn, var han dranker, anonym, alene og undselig af statur, men statisk ulykkeligt forelsket i en uopnåelig kvinde.
Den gang i 1950’ernes Dublin i romanen ’Christine Falls’, en provinsiel hovedstad på en katolsk ø med bornerthed som våbenskjold, dobbeltmoral som valuta og bigotteri som væsen. Her i opus nr. to om vor traurige irlænder, ’Silver Swan’, er Quirke blevet tørlagt, den elskede er død, og forholdet til datteren Phoebe forværret og nærmest forspildt som andet end konventionel høflighed og tempereret omgang.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























