Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

lig. 'Ligrøverne' er Annemette Sørensens fjerde historiske roman.
Foto: Udsnit af bogens forside

lig. 'Ligrøverne' er Annemette Sørensens fjerde historiske roman.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Uhyggelig børnebog er hverken rigtig farlig eller faglig

Mød Doktor Død fra Edinburgh i Annemette Sørensens fjerde historiske roman.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den historiske roman har det godt.

Både den klassiske af typen ’man tager et barn og anbringer det i middelalderen’, men også i bølgen af gotiske bøger om udødes færden igennem tiderne. Fortiden lever på flere hylder. Og nu skal vi tilbage til et Danmark i 1873.

Annette Bjørg Koeller har gået på Center for Børnelitteraturs forfatterskole, og hun skrev teksten til den helsebringende billedbog ’Plasterpigen’ (med illustrationer af Lea Letén). ’Dødens å’ er hendes romandebut, og her er ikke noget beskyttende lag.

Stærkt uhyggelig historie Det er en fortidskrimi. En stærkt uhyggelig historie om overtro, sladder og rigtig død. Uden at ryste på hånden fremskriver forfatteren en nøgtern tid med fattigdom, drikfældighed og mere sladder. Der er en lille by ved en å. Det er, hvad vi ved. Og året 1873 er egentlig ligegyldigt. Pigen hedder Fria. Hun er 14 år. Hun bor ved åen med sine forældre lidt uden for byen. De klarer sig. Efterhånden bliver det uafviseligt, at åen er mere end en å. Den tager de små børn og beholder skoene.

Mange familier bærer på en sort sorg. Fria ender med at finde forklaringen, og det betyder, at hun skal forholde sig til sære tanter, fine damer, landstrygere og en dejagtig kirkegårdsgraver med jord i håret.

Det lille samfund lever i kraft af præcise iagttagelser og forfatterens sans for at bevare spændingen. Det historiske islæt bliver til fornemmelser frem for facts. Der var vist heller ikke noget, der hed ’7. klasse’ dengang. Men tænk, hvis åmanden findes?

Så går turen til Edinburgh i 1820’erne. Her sidder Tom i fængslet og venter på at blive hængt. Imens tænker han tilbage på det Irland, han forlod, og den fornedrende fattigdom, han ikke kan slippe ud af.

Men hvorfor skal Tom hænges? En hel folkemængde er villig til at betale 2 pence for synet.

Hverken farligt eller fagligt

’Ligrøverne’ er Annemette Sørensens fjerde historiske roman, og der er fortsat en stivhed i omgangen med historiske fakta. Less is more.

Men ligesom i den forrige ’Fangen på Djævleøen’ om Dr. Dampe på Christiansø kan der i glimt åbnes op for en voldsomhed og intensitet, der hæver romanen over fagbogen.

Det sker i ’Ligrøverne’ med en nervepirrende, brutal beskrivelse af de jagtselskaber, som storberusede stormænd fra England kommer over til den grønne, sultplagede ø for at afholde en gang om året. Det er stort. Tom skal hænges, fordi han allierede sig med Doktor Død. Det vil sige, der er flere af dem. De afholder anatomisk teater og køber gerne friske lig til formålet. Der er trængsel på kirkegården efter midnat og skubben foran fængslets port, når forbryderne skal dø. Tom ser ned fra skafottet på sin makker. Han står klar med trillebøren. Hvorfor er det gået så skidt? Forfatteren giver svaret med en grum beskrivelse af irske fæstebønders kår. Og senere af de store fangetransporter til Australien.



Fem år for at stjæle et brød. Tom og hans bror slipper væk fra øen, men der er ikke meget bedre i Skotland. På kanten af sit liv må Tom se i øjnene, at han har mistet hele sin familie.

I et efterord fortæller Annemette Sørensen, at romanen bygger på en virkelig hændelse i Edinburgh. Det tror man gerne. Det er for så vidt ligegyldigt, for sådan noget skete også i København. Som læser bliver man hevet i fra begge sider, og derfor bliver det hverken rigtig farligt eller fagligt. Men sikke en jagt!
FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden