0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Multikulturel ungdomsroman er en fucking pleaser

Med 'Louis liv' har Johanne Algren skabt en moderne pendant til Tine Brylds klassiker 'Pige Liv'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Louis liv' er efterfølgeren til Johanne Algrens debutroman 'Louis 121092-2922' (2008), som fortalte om teenagepigen Louis, der pjækkede fra skole, røg hash og tog stoffer.

Ikke en offerfortælling eller en dansk Christiane F, for Louis var en kvik pige, der bare havde for meget energi, som hun brændte af de forkerte steder - og langt hen ad vejen var bevidst om det, uden dog af den grund at kunne lade være.

LÆS OGSÅ

Siden da har Louis haft vokseværk - ligesom Algrens litterære ambitioner har det. 384 sider er meget sammenlignet med etterens beskedne omfang på under 200 sider, også lidt for meget, men langt hen ad vejen fængsler romanen, simpelthen fordi Algren er så sympatisk og pålidelig en fortæller.

Vidste man ikke, at forfatteren har lavet ungdomsradio og hørt om mange unges barske skæbner, skulle man tro, alle oplevelserne i romanen var taget fra hendes eget liv, så troværdig er hendes fortælleform.

Ingen fordømmelse
Romanen fortæller om Louis og hendes kærlighedsforhold til rockeren Oliver og om et liv, hvor 'klubben' bliver det samlingspunkt, der holder hende fra at nære andre ambitioner i livet end engang at avancere fra trunte til kæreste til kone i rocker-hustru-hierarkiet.

Da Oliver ryger i spjældet, og hun møder den charmerende Serkan på en badeferie i Tyrkiet, øjner hun et bedre liv med mere ro og større selvrespekt. Lidet aner hun, at hun går fra asken til ilden, da hun udskifter én forbryder med en anden, som til trods for sin galante fremtoning gør hende langt mere skade end gavn.

Der er mange faresignaler, og Louis burde vide bedre. Men der er ingen fordømmelse eller forargelse at spore i 'Louis liv', som både i sin solidaritet med sin unge hovedperson og i titlen kan læses som en moderne, multikulturel udgave af det indlysende forbillede: Tine Brylds 'Pige Liv'.

LÆS OGSÅ

Louis søger hele tiden løsningen i de mænd, hun omgiver sig med, frem for at finde sin egen indre lyst, styrke og retning.

»Jeg havde en vane med at sige ja til alle mennesker, før jeg vidste, hvad jeg havde lyst til [...] Fucking pleaser. Altid«, siger Louis om sig selv, og som læser føler man med Louis uden nogensinde at ynke hende.

Ikke BIeber og mærkevaretøj
Det er romanens store styrke.

Johanne Algren skriver i et ungdommeligt og meget bramfrit sprog, så man vitterlig tror, at fortælleren er alderssvarende med hovedpersonen - bortset fra de enkelte steder, hvor en mere voksen og velovervejet stemme træder frem, som da Louis tænker om rockerkærestens mor, at hun »er nået helt om på bagsiden af stabilitet og handling til et mærkeligt sted, hvor det totale sammenbrud og den uovervindelige overlevelse mødtes«.

LÆS OGSÅ

Algrens direkte tone vil muligvis støde nogle læsere, men det virker bestemt ikke som romanens hensigt. Snarere mærker man Algrens trang til at forsvare de unge piger og give dem et litterært rum, hvor der er plads til at begå (alvorlige) fejl.

Det er ikke Justin Bieber og mærkevaretøj, der optager Louis, som har rodet sig ud i alt for voksne problemer for sin unge alder. Alligevel øjner man muligheden for en lykkelig slutning for den usikre unge pige, der skal så gruelig meget ondt igennem, inden hun siger stop.

Det er en rejse, man gerne tager med hende, også selv om den kunne have været noget kortere – romanen, altså.

FACEBOOK

Bliv en del af fællesskabet på Politiken