Prøv at høre, en futuristisk sci-fi-krimi kalkeret over den katolske dødsmesses struktur med en morderisk dekonstruktion af femikrimien og med en vildt udsyret fordobling af sprogarbejdet i Joyces ’Finnegans Wake’ til slut?
Det er, i skamløst kort formel, hvad Lars Frost har bedrevet med slutningen af den trilogi, som skulle skildre den danske velfærdsstat, fra ’Smukke biler efter krigen’ (cirka nutid), over ’Ubevidst rødgang’ (1970’erne) til nu ’Skønvirke’, der med hilsen til Aldous Huxley tager fat på en dyster, nær fremtid, hvor USA er gået under i en art natur- eller krigskatastrofe, Europa er nede med flaget, og alle i Danmark render rundt og spiser sojabacon og tofubøffer.
