En skæppeskør historie med bramfri tegninger i hverdagskulører fra overgangen til 0. klasse. Forfatteren har før vist, at hun kan noget med at radbrække det danske sprog og forstå små og store drenge. Så det fortsætter hun med i beretningen om Elvis med »knirkearm«, titabel og plastikblomster på cykelkurven, der oplever skolen som et kaotisk, stinkende sted. Han kan heller ikke finde rundt. Men Elvis genkender sig selv i Olivia. Det hjælper. Og medhjælper - Otto fra børnehaven går i voksenskole lige ved siden af. Det hjælper også. Så har Elvis nederen? »Egentlig ik«. ABC En Abc er en personlig sag. Og Sigurd nyder at boltre sig i kantede rim - og så lige et vers mere. Til Jeanette Brandts farveprudlende billeder fortæller den folkekære forfatter bl.a. om 'Queeny Qvist fra Qatar', der »elskede at deltage i quizzer«.
Der er mange ord og begreber, som kræver en nærmere forklaring. Billedsiden hjælper. Men det er ikke for nybegyndere, når »Jaguaren Jesper jagtede juleanden«. Der er datid i alle bogstaver undtagen å. Her »åbner verden sig, år efter år«. Det hele kan høres på medfølgende cd. FACEBOOK
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























