Den magiske genre er i dag en sydeuropæisk specialitet i almindelighed, en spansk i særdeleshed.
Siden den divine argentiner Jorge Luis Borges begyndte at fabulere sine fiktioner frem. Om forunderlige biblioteker, farlige bøger, hemmelige selskaber, magiske tal og labyrintiske remser. Umberto Eco gjorde det postmoderne med ’Rosens navn’ og aktuelt senmoderne med sin nye bestseller om antisemitisme og Prags kirkegård. Så er der spanierne Arturo Pérez-Reverte og Carlos Ruiz Zafón med deres fanatiske frimurere på jagt efter frygtelige folianter. Genren er henrivende romantisk og gotisk, en god antidosis mod alt for meget socialpædagogisk skandinavisk krimikultur. Således fik danske Mikkel Birkegaard sig et bemærkelsesværdigt gennembrud i 2007 i denne subgenre med ’Libri di Luca’, der gjorde København lige så mystisk som Prag, Paris og Barcelona.
