Kom til Varde, min pige! Her bor de adskilte siamesiske tvillinger Ærte og H med hver sin arm. I sidste (og første) bog reddede de Vardegardens tredjetrompetist, Henning, fra det, der er værre end skæve toner. Nu har de forladt byen for at cykle rundt om Ringkøbing Fjord, men de når aldrig længere end til Blåvandshuk. Og ’de’ består af pigernes selvcentrerede storesøster Sille og den laksefarvede far, som hedder Charlie. Isdames hjerte smelter Men nogen rigtig udkantskrimi er opus 2 'Mug i Blåvandshuk' alligevel ikke, for ind over krimikrejleri og sladder sniger sig fortidens skygger og pigernes evne til at fornemme det, ingen andre fornemmer. Ærte og H møder en tysk pige i alt for gammelt tøj og talemåde. Hun er forbundet til området på grund af 'tyskerlejren' nede ved Oksbøl, hvor hendes bedstemor opholdt sig efter krigen. LÆS OGSÅFantasien får vinger hos Bestle og Tan Ind på scenen kommer så isdamen Pernille, hvis mor bliver truet af sin besøgsven ude fra campingpladsen. Så smelter Pernilles ishjerte ved mødet med Charlie, men det er en anden historie. Personer man kan røre ved Mysteriet ligger gemt i en aflåst bunker i strandkanten. Det er temmelig uhyggeligt på den letfodede måde. Hele oplevelsen ligger i tonefaldet, som bliver holdt hele vejen igennem. Det er Ærte, som fortæller. Det er H, der er den seje. Og det er helt naturligt at være Ærte og H. De er omgivet af personer, man kan røre ved. Alligevel færdes de halvt i drømmeland. Når de sætter deres armløse skuldre sammen, kan de snakke med mere end ord. Og det er en ren fornøjelse at læse denne originale, humoristiske og lidt alvorlige bog om en tid og et sted, som ikke mange kender til. Anne-Marie Donslund og Tina Sakura Bestle må godt rapportere fra Hvide Sande næste gang. En særlig tak går til illustrator Rikke Villadsen for et slagkraftigt, stærktfarvet omslag og mange rå og inderlige sort-hvide tegninger inde i bogen. De er syrlige på den søde måde. Ligesom historien. FACEBOOK
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























