Stendhal rejste år 1800 som 17-årig med Napoleons hær over Alperne og fik et eksistentielt gennembrud, da han opdagede Italiens virilitet, munterhed og underskønne kvinder. Krig var dengang noget, der foregik på slagmarken og kun dér; man kæmpede mand mod mand med blafrende faner, og når slaget var slået, kørte livet videre, nu med oplevelsesparate, uniformerede franskmænd som deltagere i selskabslivet og - for Stendhals vedkommende - ikke mindst i Scala-operaen. Han nåede at se Cimarosas 'Det hemmelige Ægteskab' over hundrede gange og overværede talløse opførelser af Rossinis og Mozarts operaer. Ved siden af romanerne skrev Stendhal livet igennem en række bøger om musik og malerkunst, bl.a. den til dansk oversatte 'Vandringer i Rom'.
At falde med Napoleon
Den sure reaktion sejrede som bekendt over den fyrige ungdomskraft, da det kom til stykket. En hel generation måtte give afkald på magten og æren, de faldt så at sige sammen med Napoleon, men Stendhal havde nu stof til en stribe romaner om sammenstødet mellem livslyst og magtsyge, livsgrådighed og livsgerrighed, som er identisk med modsætningen mellem Italien og Frankrig.
Kun to af romanerne er kendt uden for specialisternes kreds, 'Rødt og Sort' og 'Klosteret i Parma', som i den gamle oversættelse hed 'Hoffet i Parma'.
'Rødt og Sort' foregår i Frankrig og handler om, hvordan reaktionen strammede grebet efter Napoleon, der kun er tilbage som en drøm hos den ambitiøse unge Julien Sorel, som ikke har mange andre karrieremuligheder i livet end at blive præst, selv om han under andre konjunkturer kunne være blevet en glimrende officer.
De gode og de onde 'Klosteret i Parma' foregår i Italien og giver livslysten en større chance, men også her ender reaktionen med at få overtaget. Fabrice kommer - i modsætning til Julien - fra de øverste lag i samfundet, så han behøver ikke at tænke på jobsøgning, han kan for egen regning rejse til Waterloo og deltage i Napoleons sidste kamp, som ingen på det tidspunkt jo kunne vide var den sidste. Men det blev det, og så var Fabrice stemplet som suspekt, da han kom tilbage til småligheden ved de diminutive, bange fyrstehoffer i Norditalien. Resten af romanen kan kampen mellem de gode og de onde så udfolde sig.
