'Den norske lakaj’ er efterfølgeren til Henrik Bruns krimidebut, ’Den danske lokkedue’, som fulgte den fallerede og fandenivoldske reporter Ketil Brandt på en rejse ned gennem de eksjugoslaviske lande og tilbage i Brandts erindringer fra sin tid som krigsreporter i særdeleshed og områdets betændte fortid i almindelighed. I ’Den norske lakaj’ er Ketil Brandt blevet taget til nåde igen på Dagbladet, og det er en hovedperson i højt humør og med masser af professionel og personlig selvtillid, der indtager siderne. Brandt er på vej til Haag for at dække en retssag ved Jugo-tribunalet, men samme dag bliver en ung dansk kvinde dræbt i en af byens parker. Hun har rødder i Eksjugoslavien, og man finder hurtigt morderen, som er af samme etniske afstamning, og de lokale myndigheder får derfor hurtigt opklaret sagen som en intern stridighed.
Men en mistanke er vakt hos Brandt, der lider af »kronisk og uhelbredelig Balkan i blodet«, og da han først begynder at stille de rigtige spørgsmål, tegner der sig en langt større sammenhæng med tråde til Eksjugoslavien, Silkeborg, Oslo og Haag. Selv om romanen mestendels foregår i netop Silkeborg, Oslo og Haag, er vi altså tilbage i det Balkan, Henrik Brun så indgående beskrev i ’Den danske lokkedue’.
