0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Åbenhjertig graphic novel blotlægger en opvækst med incest

Hudløst ærlig graphic novel fra Malin Biller beskriver livet i den mørke, svenske skov.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den selvbiografiske graphic novel er hurtigt blevet et spændende vækstområde i tegneseriekunstens bagland. Når det meget personlige stof passer så godt til den grafiske fortælling, skyldes det ikke mindst mulighederne for hele tiden at vise, hvad der foregår bag de tavse ansigter og imellem linjerne.
LÆS OGSÅ


En problematisk opvækst er typisk stoffet, der får blækket og hjerteblodet til at flyde fra de sort-hvide sårs år. Sådan kan man roligt sige det forholder sig med den svenske tegner og fortæller Malin Billers ’I skovens dybe stille ro’.

I Sverige var den nu 33-årige Malin Biller i forvejen kendt for sin satiriske avisstribe ’Biller’, men nu er hun på en helt anden måde et intimt bekendtskab efter sit hudløst åbenhjertige udspil ’I skovens dybe stille ro’.

Kortvarig lykke
På første side ser man en lille tyk pige sidde og læse et ’Bamse’-blad med bare tæer i græsset. Bag hende ses et jättemysigt hus, og teksten starter da også som et rigtigt eventyr: »Engang for længe, længe siden var jeg lykkelig. Jeg husker det tydeligt«.

Men lykken banker ikke på mange gange hos lille, tykke Malin i løbet af de næste 190 siders hjerteskærende gråtoner, hvor en naivistisk barnlig stil gennemgår mange raffinerede metamorfoser undervejs.

Faderen får arbejde i Karlstad, så familien må flytte fra Helsingborg til den lille, skovklædte ø Hammarö i den store sø Vänern. Et opbrud kan altid være smertefuldt for børn. Men flytningen er kun en spinkel ouverture til den forvandling, Malins familie skal gennemgå. Hendes far indleder en livslang affære med »voksensodavandet«.



Det begynder at flyde med flasker og pornoblade i og omkring huset. Når faderen drikker, får han den kolde skulder af Malins mor. Så snart begynder faderen at komme på besøg i Malins seng med et »Hej Lille Schkat!« dryppende ud af munden under overskægget.

Moderen er uden arbejde det nye sted og glider langsomt ind i en stadig dybere depression, som Malin Biller elegant illustrerer med at lade bogstaverne i hendes talebobler blive så lysegrå som uforstyrret tåge.

Teenager
Malin oplever en kort popularitet som fortæller af drabelige spøgelseshistorier inspireret af sine egne oplevelser med venlige ekkoer af forgangne mennesker. Spøgelser er måske også mere omgængelige end mennesker. Malin bliver mobbet og misbrugt. Udstødt som fed og ulækker og skræmt halvt ihjel af den kristne klasselærers tirader om Gud, synd, straf og helvede. Der er dog lyspunkter.

Moderen kæmper som en løvinde for hende i de korte perioder, hvor hun ikke er underdrejet. Når Malin tegner, føler hun sig fri. Når hun tegner, kan hun skabe en smukkere verden og forsvinde ind i den. Men »desværre er der i livets skole sat meget få timer af til tegneundervisning«, som hun lakonisk konstaterer.

Til gengæld får hun på et tidspunkt en rigtig ven i den næsten lige så ’forkerte’ Anders. Deres møde er tegnet som en fin lille hilsen til Saint-Exupérys ’Den lille prins’ med dens berømte venskabsfilosofi.

Puberteten bliver et mareridt af skiften mellem fedme og anoreksi. Sidstnævnte giver dårligt helbred og bryster som myggestik, men for første gang bliver Malin accepteret blandt pigerne i skolen. Tynd giver adgang, tyk gør ikke.

Forældrene bliver skilt. Faderen genopfinder sig selv som ung, og da han får en ung kæreste, slipper Malin. Tror hun. Men da hun er 14 år gammel, kommer faderen stadigvæk på besøg om natten.

Da faderen flytter, smider moderen seks skraldesække med porno ud. Malin bliver federe end nogensinde. Psykiatere og selvmordsforsøg følger.

Selvhjælp
Men igennem alle disse elendigheder er der ikke megen klynk, og med lidt hjælp fra The Beatles fastholder Malin hele tiden inderst inde et greb om en kerne i sig selv, og en skønne dag som teenager pakker hun sin rygsæk og begiver sig ud i verden.

En verden fuld af musik. Af David Bowie, Buddy Holly og Weezer. Af unge mennesker, som ikke for længst har stemplet hende som grim og dum.

Da lyset bryder frem, følger mørket stadig med. Men som noget, der kan håndteres. Som noget, der helt konkret bliver håndteret i denne bemærkelsesværdige bog. Det er ikke slut med at blive forladt. Men Malin Biller kæmper sig ud af den mørke, svenske skov, hun i så mange år har været fanget i.

’I skovens dybe stille ro’ er blandt meget andet også et selverklæret terapeutisk projekt. Sådan lyder de sidste linjer: »Engang for længe, længe siden var jeg ikke lykkelig. Men selv om der er så meget mere at fortælle, er jeg nu færdig med at dvæle ved fortiden – og nogle hemmeligheder skal man beholde for sig selv«.

Hun kan nu ikke have mange tilbage, Malin Biller, efter denne rystende fortælling fra det kun alt for virkelige liv.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?