Digression’ er det fine latinske ord for at slentre, strejfe omkring, dandere den, gå lidt hid og did, flanere – i stedet for at følge dydens smalle, snorlige sti. Og det er både ironisk og karakteristisk, at Nikolajsen selv i historien om den ulykkelige boghandler Krak, der krakelerer efter at have solgt sin boghandel til Fanden selv, i skikkelse af papirvarekæden »Bog & Fidus« – og i øvrigt bliver bedt om at vælge mellem to kvinder i sit liv – holder en ubesværet lykkelig og let tone.
Typisk er det også, at vi skal igennem en 12 sider lang, herlig omvej, hvor vi hører om Thor Heyerdahls utopiske længsel efter den ubesmittede naturverden og »civilisationssmitten«, om forfatterens drøm om at ligge i et badekar, mens alle de smukkeste, yngre danske forfatterinder (hvoriblandt Lone Aburas fremhæves) tager brusebad, før vi endelig – endelig! – kommer ud til Tippen ude ved Kalveboderne, dér hvor boghandler Krak engang i 90’erne tog sig af dage. LÆS OGSÅNikolajsen griber talentfuldt i klichékassen Kom dog til pointen!? Nej, for hele pointen hos Nikolajsen handler netop om ikke at komme til pointen, det ikke at komme til pointen er selve pointen. Rundt i landet Som i ’Cykelturen’, hvor forfatteren bakser med at skrive sin Store Dannelsesroman »i Berlin«, men sveder og stønner og i stedet får skrevet ’Cykelturen’, en pudsig og kapriciøs beretning om, hvordan han er taget til Hald Hovedgaard for endelig at få arbejdet. Han cykler kolossalt meget og mindes sit styrt på cykel – i én lang, slentrende omvej, der som stil af den amerikanske litteraturforsker Ross Chambers uoversætteligt er døbt ’loiterature’, efter ’loitering’, at slentre.
