En romantisk sigøjnerkrimi! Kan man snart tænke sig en mere eksotisk genre? Ja, når forfatteren er britiske Stef Penney. Kvinden, der sendte os ud på en nervepirrende stroppetur i debutromanen 'Ulvespor', noget så originalt som en erotisk ladet femikrimi fra 1800-tallets canadiske vildmark. Hun modtog ikke ufortjent verdens opmærksomhed for den bedrift og er klart en forfatter, hvis søvnforstyrrende romankrabater man venter på med længsel. Søvndyssende detektivbureau Hendes toer viser sig at være knap så spændende at ligge i ske med, men derfor er der nu ingen grund til at forklejne underholdningsværdien. I 'De usynlige' rykkes teltpælene frem og tilbage i 1980'ernes England, hvor en flok sigøjnere, eller romaer som det rejsende folk hedder på nudansk, sætter liv i kludene på et mindre, søvndyssende detektivbureau.
LÆS OGSÅLang roman kommer helskindet ud af vildmarken Indehaveren, Ray Lowell, har selv det hede »sorte blod« rullende i årerne, hvilket ikke blot er en kuriøs tilfældighed, men hele drivet i den spejldans, Stef Penney lægger op til: Fortællingen om (mindst) en ung romakvindes dramatiske forsvinden er nemlig bygget op som en vekselvirkning mellem detektivens tanker og drengen JJ's, således at vi hele tiden får opklaringsarbejdet belyst fra to sider. Den ældre og den yngre roma, der betragter hinandens verdener udefra, selv om sympatien, kulturarven - og et par smuttende sorte kvindeøjne - binder dem tættere og tættere sammen. Underholdende antropologisk feltarbejde Grebet fungerer i hele sin lødige ambition om at levere et stykke underholdende antropologisk feltarbejde uden alt for mange klicheer. Stef Penney er virkelig ferm til at fremkalde en campingvogns indre, så man spotter stoltheden i de renskurede laminatborde og fornemmer roen i blondegardinets sagte duven. Blodige hygiejnebind og erotisk power Hun er også god til at stampe betagende personager op af den smattede jord. En smuk, spædlemmet romamand med lumsk erotisk power og blodige hygiejnebind gemt af vejen i sin husvogn gør bestemt indtryk.
LÆS OGSÅJævn krimi smager som en hurtigt fortæret færdigret Det samme gør det svage barn med sort hår og alt for store øjne, selv om vi her nærmer os klicheen over alle: 'det grædende barn', lige til at sømme op på væggen. Holder af hovedpersonerne Men vigtigst holder man af de to hovedpersoner, hvis trængsler strækker sig langt ud over det professionelle. Pubertet og midtvejskrise - begge dele er noget med stjålne kys og en pludselig opstemthed over, at alting alligevel går over. Hvad med mord og gåder? Jo, jo. En sjælden sygdom, familiehemmeligheder og bulmeurt for resten. Stef Penney er ikke for de hårdkogte ligsynsmænd, der kræver kadavere på stribe, men giver man sig hen, er der detektivarbejde nok til de fleste.