Vi kender alle sammen Jørgen Leths stemme.
Med Martin Buchs parodi fra ’Rytteriet’ er den blevet dansk folkeeje, og det er næsten svært ikke at høre en parodisk overtone med, når man læser et Leth-digt som dette: »Det er et hårdkogt æg/ jeg piller skallen af det/ jeg spiser det/ jeg kan godt lide æg/ jeg spiser æg hver dag«. Dette er Jørgen Leth i en æggeskal: hårdkogt, dokumentarisk, nøgtern, fri for adjektiver, føleri og metaforer. Men nu kan man følge Leths digteriske stemme fra dens første til de seneste kvæk i ’Samlede digte’, som Gyldendal udgiver i anledning af Leths 75-års dag. Og kender man kun til ’Rytteriet’s Jørgen Leth, vil man blive forbavset over, hvordan den lyder i begge ender: metafor- og adjektivrig i starten, humoristisk og selvironisk i slutningen.
