Ursula Andkjær Olsen har gjort det til en specialitet at udgive egentlige digtbøger, digre værker reguleret af et stærkt koncept, og fik som en helt usædvanlig ære for så relativt ung en forfatter udgivet sine samlede digte på Gyldendal sidste år; jeg har selv udnævnt en af hendes digtbøger til at være »genial«, så det er store lyriske sutsko, sibyllen Andkær Olsen nu skal træde ned i med ’Det 3. årtusindes hjerte’.
Fylder hun dem så ud? Stort set. Samlingen her er ordnet i en prolog og epilog, med otte dele ind imellem, og på den scene indtræder hjertet: »Det 3. årtusindes hjerte er et sted/ med mange kamre«. Hjertet er på samme tid et organ og en metafor, som her bæres af et credo, der siger: »Alle kar er forbundne«, men senere, med karakteristisk korrektion hos Andkær: »Alle og ingen kar er forbundne«. Det er en effektiv figur for iværksættelsen af de mange urimede pulsioner, permutationer og loops, Andkjær foranstalter. Loops som kredsløb, f.eks. sætningen »Alt skal blive til én«, der ændres til »Alt skal blive til alt igen«, og til slut »Ét skal blive til alt«.
