Eventyr og melankoli i spansk roman

Lyt til artiklen

Nyder man at snuse i antikvarhandlernes bogstakke, drømmer man om at finde ukendte gamle bøger, eller elsker man bare at læse og bliver underholdt, så kan man roligt kaste sig over den spanske forfatter Carlos Ruiz Zafóns verdenssucces 'Vindens Skygge', der er en herlig blanding af eventyr, thriller og god gammeldags røverhistorie. Allerede i den allerførste sætning præsenteres man for De Glemte Bøgers Kirkegård, et sagnomspundet sted, som alene i kraft af navnet skaber forjættende billeder i hovedet på læseren. Glemte bøger. Hvad mon de rummer, tænker man. Melankolsk nydelse Sælsomme ting, viser det sig, og fra den lovende start går det over stok og sten og tid og sted derudad med forunderlige begivenheder og mærkelige og ofte uhyggelige personager. Kede sig er der bestemt ikke tid til, men dog kan man fra tid til anden nydende dvæle lidt ved beskrivelserne af Barcelona, der ikke just er det værste sted at placere en handling. Zafón har tydeligvis lært af amerikanerne, når det gælder tempo og plot, men uden at miste sine spanske rødder og den særlige stemning, der hersker dernede. Er meget velegnet til sensommerlæsning, hvor man uden at skamme sig kan hengive sig til denne type lidt melankolske nydelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her