Når man tager til Oslo, er forstaden Veitvet ikke det første, man styrter hen til. Veitvet ligger langt ude. Og det kan ligne alle mulige andre steder fra dengang i 1950’erne, hvor der manglede boliger, og massebebyggelser skød op. Veitvet er ikke et af Oslos turistmål – det er et sted, hvor man bor og vokser op. Det gjorde Per Petterson, og stedet spiller en afgørende rolle i hans forfatterskab, der fra første færd hviler på tre grundpiller. Et sted – Veitvet. En hovedperson – Arvid. Og et stof – familiekonflikter.
Veitvet var i 1950 et landbrugsområde, inden det blev ingeniør og entreprenør Olav Selvaags store projekt. I 1952 påbegyndte han byggeriet af en række boligblokke og rækkehuslejligheder. Fem år efter var 1.523 boliger bygget, og et center blev tilføjet, med butikker, apotek, læge, bowlinghal, ungdomsklub, musikskole og bibliotek.
