Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stærkt. Tomas Espedal skriver smukt om at blive forladt.
Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD (arkiv)

Stærkt. Tomas Espedal skriver smukt om at blive forladt.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Knausgårds skyggebokser fortæller om forbudt kærlighed

Tomas Espedals jegroman 'Mod naturen' handler om en forfatter, der sent i livet møder den store kærlighed.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Den store kærlighed i en alder af otteogfyrre år, det er livsfarligt«, skriver Tomas Espedal i ’Mod naturen’ om sin kærlighed til den halvt så gamle Janne.

»Var lykken skamfuld; vores lykke var skamfuld, den var ikke naturlig, den gik mod naturen«. Lidt sælsomt at høre om en kærlighed, der går mod naturen i disse tider, hvor langt det meste er så tilladt, at der skal meget til at løfte et øjenbryn.

Men torpedoen kommer i sidste ende også fra en helt anden retning. Nemlig indefra. Unge Janne har en masse erfaringer, hun skal gøre sig på egen hånd. Hun skal nå så meget. Det er kun naturligt. Men hun var hans fremtid.

LÆS OGSÅ Den store kærligheds ankomstTomas Espedal er Knausgårds rejsefælle og skyggebokser. Deres projekter er intimt beslægtede og vidt forskellige. Begge nordmænd realiserer en vision om en ny prosa hinsides fiktionen. Personlige projekter skrevet i eget navn og med eget liv som råstof. »Hvordan tør han, det er da helt utroligt, han ødelægger sig selv«, kommenterer Espedal ligefrem sin kollega i romanen. Hvor Knausgård breder ud og ophober detaljer, komprimerer og komponerer Espedal på gylden brevvægt.

Hvor Knausgård skriver biografisk-essayistisk prosa, skriver Espedal biografisk-litterær prosa, som naturligt hælder mod poesien. Begge skriver hudløst ærligt og bundløst digterisk.



Efter ’Mod kunsten’ skriver Espedal nu ’Mod naturen’. De to bøger ligger i naturlig forlængelse af hinanden, men modstillingen kunst-natur er langt fra så modsatrettet, som man kunne tro.

Begge er fortættede fænomenologiske beskrivelser af menneskelige grundtilstande og arbejdsopgaver, som de kommer til udtryk i figuren Tomas Espedals liv. Kampen for den svære skrivekunst, modstanden mod det nedarvede fabriksarbejde og kunstnerens problemer med at afbalancere ensomhed og samliv.

Sidst skulle Espedal lære sig kunsten at være far. I ’Mod naturen’ er det den store kærligheds uventede ankomst, der vender op og ned på alting og får ham til at genfortælle også sit for længst kuldsejlede ægteskabs kalamiteter.

Fiktion eller dagbog

Tomas Espedal spejler sin historie i litteraturens stemmer. Det er især den 38-årige Abelards forelskelse i den halvt så gamle Héloïse, som Espedal genfortæller sig selv i. Abelard blev kastreret for sine erotiske anstrengelser. Knap så slemt går det for franskmandens norske arvtager. Også Ovid, Pasolini, Marguerite Duras, Malcolm Lowry, Emily Dickinson, Gertrude Stein og Nick Cave kommenterer Espedals sindsstemninger.

Et sådan ekspertpanel virker ikke nødvendigvis for det naturlige glid i prosaen, men bogen har med velberåd hu undertitlen ’Notesbøgerne’, for i notesbogen er den noterende i nærkontakt med sine øjenåbnende forfattere.

Den gamle mand og den unge pige. Billedet bliver betragtet fra mange sider. Et erotisk-sårbart billede, hvor den ældre mand mener at have meget at tilbyde, men hvor den yngre kvinde har fat i livets lange ende. Hun oplever ham som »egenrådig og vild, som om han har været tættere på naturen end på bøgerne«, skriver han.

LÆS OGSÅ Men at hun gør det, er jo bare en påmindelse om, at dette er fiktion og ikke dagbog. Og dog. For ambitionen om at sammensmelte sin dobbelte praksis med at skrive romaner og notesbøger, bliver klart formuleret af Espedal. Det giver pote, for det afsluttende afsnit ’Notesbøgerne’ er noget af det stærkeste længe læst om, hvordan det føles at blive forladt.



»Overalt i huset findes hun, overalt i huset er hun borte«, skriver han. Han som går i frø og i hundene »ubarberet, beskidt, som naturen, den er helt ren«. Livet er fuldt af paradokser, naturlige eller ej. Et af dem er, at selv om begrebet ’natur’ dukker op i tide og utide, fremstår det uantastet gådefuldt, da bogen om at gå mod naturen slutter.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden