0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eneren. I 'En midvintermorgens drøm' bliver Corto Maltese valgt til at standse tyskerne i deres forsøg på at erobre gammelt keltisk land. Tegning: Hugo Pratt

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Fortællingen svigter i Cortos Malteses drømme om frihed

I 'Keltiske ballader' kæmper eventyreren både imod og med englænderne.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegningerne er sorte og hvide uden gråtoner, mens heltene og skurkene som hovedregel netop befinder sig i gråzonen.

Sådan er det i Hugo Pratts mageløse tegneserie om eventyreren Corto Maltese, der kun er sin egen herre og må sno sig på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor Den Store Krig ikke kan acceptere fribyttere i opgøret mellem stormagterne.

LÆS OGSÅ

Men alt imens stormagterne egocentriske og stæreblinde slås for deres interesser og nationale ære, er der under overfladen et mylder af folkeslag og fremspirende nationer, som kæmper for deres egne dagsordener.
I en æresløs verden

Det er i dette fletværk og med delte sympatier, at Corto Maltese færdes.

Altid på befrielsesbevægelsernes side, men altid med et blødt punkt for mænd af ære, uanset hvilken national slagside de befinder sig på. Mænd af ære har det med at komme i klemme i en æreløs verden. I Corto Malteses eventyr ender de som regel stående med skægstubbe og åbne, gråtågede øjne foran en henrettelsespeloton.

Drømmeren Corto Maltese er på en måde selv inkarnationen af en romantisk drøm om frihed. Sømanden uden skib og kaptajn sejlende sin egen sø under stjernerne på de syv have og krydsende kontinenternes landegrænser.

LÆS OGSÅ

Som drømmer og barn af Venedigs jødiske mystik og en troldkvinde fra Gibraltar er Corto Maltese en figur, der færdes i sin tids heksekedel af krig og storpolitik som en skævt smilende iagttager med nærkontakt til den mytologiske virkelighed, der som en lodret sandhed stikker ned igennem samtidens horisontale postulat om at være den eneste tilgængelige virkelighed.

Det er særlig tydeligt i 'Keltiske ballader', der oprindelig blev udgivet i to bind på dansk som 'Koncert i O-mol for harpe og nitroglycerin' og 'Vinterdrømme og krigsroser'.

Fra Irland til Flandern
At samlingen består af fire 'ballader' giver god mening. I disse fortællinger er Hugo Pratt tættere på det episke digt og den teatralsk opførte folkevise end på et stort udfoldet drama. Den keltiske røde tråd er i første omgang geografisk. De fire historier udspiller sig i Irland, i England ved Stonehenge, i det nordfranske Picardiet og i Flandern.

IRA-historien og 'Cotes de nuit og Picardiets roser' fra de franske skyttegrave er uden mytologisk bagtæppe.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?