Tegningerne er sorte og hvide uden gråtoner, mens heltene og skurkene som hovedregel netop befinder sig i gråzonen. Sådan er det i Hugo Pratts mageløse tegneserie om eventyreren Corto Maltese, der kun er sin egen herre og må sno sig på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor Den Store Krig ikke kan acceptere fribyttere i opgøret mellem stormagterne. LÆS OGSÅHugo Pratts tegneserier er mesterlige Men alt imens stormagterne egocentriske og stæreblinde slås for deres interesser og nationale ære, er der under overfladen et mylder af folkeslag og fremspirende nationer, som kæmper for deres egne dagsordener.
I en æresløs verden Det er i dette fletværk og med delte sympatier, at Corto Maltese færdes. Altid på befrielsesbevægelsernes side, men altid med et blødt punkt for mænd af ære, uanset hvilken national slagside de befinder sig på. Mænd af ære har det med at komme i klemme i en æreløs verden. I Corto Malteses eventyr ender de som regel stående med skægstubbe og åbne, gråtågede øjne foran en henrettelsespeloton. Drømmeren Corto Maltese er på en måde selv inkarnationen af en romantisk drøm om frihed. Sømanden uden skib og kaptajn sejlende sin egen sø under stjernerne på de syv have og krydsende kontinenternes landegrænser. LÆS OGSÅHugo Pratt brugte hele verden som krigsteater Som drømmer og barn af Venedigs jødiske mystik og en troldkvinde fra Gibraltar er Corto Maltese en figur, der færdes i sin tids heksekedel af krig og storpolitik som en skævt smilende iagttager med nærkontakt til den mytologiske virkelighed, der som en lodret sandhed stikker ned igennem samtidens horisontale postulat om at være den eneste tilgængelige virkelighed. Det er særlig tydeligt i 'Keltiske ballader', der oprindelig blev udgivet i to bind på dansk som 'Koncert i O-mol for harpe og nitroglycerin' og 'Vinterdrømme og krigsroser'. Fra Irland til Flandern
At samlingen består af fire 'ballader' giver god mening. I disse fortællinger er Hugo Pratt tættere på det episke digt og den teatralsk opførte folkevise end på et stort udfoldet drama. Den keltiske røde tråd er i første omgang geografisk. De fire historier udspiller sig i Irland, i England ved Stonehenge, i det nordfranske Picardiet og i Flandern. IRA-historien og 'Cotes de nuit og Picardiets roser' fra de franske skyttegrave er uden mytologisk bagtæppe.

I 'Burleske ved Flanders kyst' og 'En midvintermorgens drøm' er til gengæld det keltiske mytestof om Merlin, Morgana Le Faye og sagnfigurer som Puck og Oberon vævet sammen med Første Verdenskrig, tyske ubåde, kvindelige dobbeltagenter, marionetteater og 'Don Quixote'! De mest vægtige af de fire historier er den irske og den engelske ballade. I Irland 1917 lander Corto Maltese midt i et bittert opgør mellem irske oprørere og britiske besættelsestropper. Et opgør, som ikke bliver mindre indædt og indviklet af, at mange irere gjorde tjeneste i den britiske hær. Som leverandør af våben til IRA spiller Corto Maltese en usædvanlig aktiv rolle i opgøret. Hvilket ikke forhindrer ham i at være endnu mere aktiv på englændernes side i 'En midvintermorgens drøm', da han skal prøve at forhindre en tysk ubåd i at sænke den engelske generalstab. Hvordan kan det hænge sammen?
Balancerer mellem myte og storpolitik Hugo Pratt afslører en dyb personlig modsætning i disse fortællinger. På den ene side en stor kærlighed til alt engelsk og en halvvejs modstræbende sympati for de allierede mod tyskerne. På den anden side en lige så stor modstand mod den europæiske - og ikke mindst britiske - forestilling om et imperium, der skal herske over alverdens folkeslag. I 'En midvintermorgens drøm' tager han mytologien til hjælp. De gamle mytologiske navne optræder i kød og blod og uniform. Fortællingen balancerer mellem drøm og virkelighed, myte og storpolitik. LÆS OGSÅCorto Maltese jagter mystisk smaragd i Venedig Det er for at forhindre, at germanerne (sakserne) igen skal erobre gammelt keltisk land og komme anstigende med deres vulgære nibelunger og valkyrier, at tyskerne må stoppes. Merlin hidkaldes, og Corto Maltese udses som manden, der skal standse truslen fra neo-sakserne. Om Corto Maltese siger Merlin: »Han drømmer med åbne øjne, og de, der gør det, er farlige, for de ved ikke, hvor drømmen holder op«. En replik, som på en måde opsummerer stemningen i 'Keltiske ballader'. Det er et album, hvor 'En midvintermorgens drøm' med dens drømmeagtige møde mellem myte og virkelighed er det absolutte højdepunkt. Et album, som, hvad angår tegning og stemning, er på højde med Pratts bedste, men som fortælling hører til i den lettere ende. Fire små ballader snarere end et stort epos.