'Watchmen'-forfatters konspirationer er lige lovlig firskårne

Fiksfakseri. Den historiske  kolorits egenskaber forsoner  helhedsindtrykket.  Tegning: Kevin O’Neill
Fiksfakseri. Den historiske kolorits egenskaber forsoner helhedsindtrykket. Tegning: Kevin O’Neill
Lyt til artiklen

Konspirationsteorier uden ende er en uopslidelig træffer i tegneserieland. Hvis man bare ikke kan få nok af konspirationer, er anarkisten, okkultisten og fortælleren Alan Moore den store mand.

’Det hemmelighedsfulde selskab’ er endnu en serie af forfatteren bag bl.a. ’V for Vendetta’, ’Watchmen’ og det mørke mesterværk ’From Hell’. ’Det hemmelighedsfulde selskab’ er en vildtvoksende krønike, som i et historisk sci fi-univers blander en erklæret inspiration fra Brechts ’Skillingsoperaen’ med et persongalleri af litterære figurer fra Allan Quartermain til Kaptajn Nemo og Ishmael fra ’Moby Dick’. Fiksfakserier Det er alt sammen begavet og belæst flikket sammen, når Alan Moore blander sci fi, okkultisme og litteraturhistorie, men også mere end en anelse overgearet og overlæsset. ’2009’ udgør tredje bog efter ’1910’ og ’1966’ i den danske oversættelse af tredje bind i serien, ’Century’. Uden den historiske kolorits forsonende egenskaber er ’2009’ klart den mest triste af de tre nedslag i 100 års tumultariske og hermetiske historie. Man kan altid beundre Alan Moores fiksfakserier, men ’Det hemmelighedsfulde selskab’ er for kalejdoskopisk til at være rigtig medrivende, og Kevin O’Neills firskårne tegnestil er lige så teknisk dygtig, som den i mine øjne er decideret uindbydende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her