Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mester Murakami. Alt kan lade sig gøre i en roman - og kærligheden findes, hvis man tror på den, er det glade budskab fra Haruki Murakami i det afsluttende bind af trilogien '1Q84'. Mørkt og mystisk og  besynderligt opmuntrende.
Foto: Per Folkver

Mester Murakami. Alt kan lade sig gøre i en roman - og kærligheden findes, hvis man tror på den, er det glade budskab fra Haruki Murakami i det afsluttende bind af trilogien '1Q84'. Mørkt og mystisk og besynderligt opmuntrende.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste bind: Murakami er en mester i sin egen litterære genre

Afslutningen på Haruki Murakamis trebindsværk ’1Q84’ giver ikke svar på alle spørgsmål.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter de voldsomme begivenheder i de foregående bind kulminerende med fitness-ninjaen Aomames diskrete mord på lederen af den mystiske og magtfulde Sakigake-sekt, bevæger tredje og sidste bind af ’1Q84’ sig anderledes blidt mod målet.

Bevares, man bliver stadigvæk vidne til en usædvanlig væmmelig likvidering med brug af en plastikpose, men det meste af spændingen er tilbageholdt og stemningen drømmende forventningsfuld i ’Bog 3’.

Tredje bind er kærlighedens bind i den sælsomme saga om denne mildest talt uortodokse, japanske variant af ’Romeo og Julie’.

Bevidste om eksistens Den handlekraftige Aomame og den temmelig handlingslammede, men dog håbefulde forfatter Tengo nærmer sig hinanden.

De er de to eneste, som kan se, at himlen har fået to måner i den ene af de næsten identiske verdener, som har spaltet sig ud fra hinanden i 1984.

Måske findes månerne kun i deres fælles kærligheds univers?

Tengo og Aomame har kendt hinanden som børn, men har ikke set hinanden i tyve år. Nu nærmer de sig hinanden. Kan man stadig i vores tidsalder være noget så romantisk som bestemt for hinanden?

Åbenbart! Stadig mere bevidste om hinandens eksistens graviterer Aomame og Tengo imod hinanden som to himmellegemer, der på usynlig afstand er blevet indfanget af hinandens tyngdekraft.

Er Helligånden på spil i Japan? Er der nogen, der lytter, når Aomame beder sit fadervor? Var Lederens død en guds død?

Ombord i Proust
Aomame er gået under jorden under falsk navn i en lille lejlighed for at undgå Sakigakes hævn. En midlertidig løsning, som hun gør mere permanent, da hun får begrundet håb om, at Tengo er i nærheden og inden for rækkevidde.

Aomame sidder helt stille og venter. Hun er god til at vente, og da hun bliver forfattet af Murakami, spilder hun ikke tiden, men benytter sig af lejligheden til at gå om bord i Prousts langsommelige kæmpeværk ’På sporet af den tabte tid’.



Der er mindre action i Tengo end i Proust, så som to passive måner bliver de af deres gensidige tiltrækningskraft langsomt og uimodståeligt trukket ind imod hinanden.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det sker eller bliver forhindret. For det er voldsomme kræfter, de har lagt sig ud med.

Japansk gyser
Aomame er efter sit mord på Lederen efterstræbt på livet. Tengo har som ghostwriter på den unge pigeforfatter Fukaeris bestseller ’Luftpuppen’ stukket en kæp i hjulet på Little People.

De mystiske styrende kræfter, hvis identitet Haruki Murakami aldrig for alvor stiller sig selv til regnskab for over for læserne. Men det er næppe tilfældigt, at Jung påkaldes i teksten.

Der er som tidligere hos Murakami ting og sager, som hentes op fra brønde i de allerdybeste lag af drømme og urminder og aldrig får rang, navn og nummer. Ting, som ikke kan forklares, men som har en realitet.

Så der er også et element af japansk gyser i ’1Q84’, der helt efter eget hoved blander religionsfilosofi, strejftog i verdenslitteraturen, detektivromanen, komikken, gyseren og kærlighedsfortællingen med en drømmende stemning, som er ny i forhold til de to første bind.

Konstant overraskende
Det er næsten, som om Haruki Murakami har sagt til sig selv – og til os – at hvis romanen fortsat skal have relevans, så skal den kunne tillade sig hvad som helst.

Og den kan virkelig meget i hænderne på denne unikke japanske forfatter, der ikke skal læses for sin sproglige virtuositet. Sproget er meget enkelt. Ja, kan nærmest virke lidt fladt, hvis man er en hund efter modernistiske spilopper.

Det er det arbejde, som Murakami sætter sproget til at udføre, der er så vidunderligt fantasifuldt og konstant overraskende.

Slipper afsted med hvad som helst
’Bog 3’ er på de fleste planer en tilfredsstillende afslutning. Det virker helt rigtigt, at Murakami har valgt at skrue ned i stedet for at skrue op for tempoet. Den mærkelige kærlighedshistorie om to adskilte elskende får lov til at sætte sig og fortætte sig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Af samme grund kan 3’eren som spændingsfortælling opleves som noget antiklimatisk. Den mystiske Sakigake-sekt er stadig en trussel, men glider samtidig væk fra fortællingens kerne og ud i periferien.

De sælsomme Little People bliver påhæftet nogle indviklede forklaringer, man ikke rigtig bliver voldsomt klogere af. Murakami kan slippe af sted med hvad som helst, men slipper måske også denne gang af sted med mere, end han burde!

På den anden side gør det, at fornemmelsen af mystik fastholdes, mens kærlighedshistorien materialiserer sig i den spaltede verden anno 1984, og den tudegrimme detektiv Ushikawa med grisetrynen får sine helt egne kapitler.

Helligånden på spil i Japan
Der sker sære ting. Aomame er blevet gravid uden at have sex den nat, hun dræbte Lederen.

Ikke langt væk bliver Jung citeret for »Koldt eller ikke koldt, Gud er her«. Er Helligånden på spil i Japan? Er der nogen, der lytter, når Aomame beder sit fadervor? Var Lederens død en guds død?

I den globaliserede verden skulle det altså blive en japaner, der gjorde postmodernismen folkekær.

Glider ind og ud af virkeligheden
I en provinsby ved havet sidder Tengo ved sin fars dødsleje. Den gamle, fjerne og kolde mand, som måske ikke engang var hans far, virker meget af tiden, som om han ikke er til stede.

Når den gamle licensopkræver fra Japans svar på DR, NHK, er dybt bevidstløs, falder det sammen med, at en usædvanlig nederdrægtig licensopkræver kommer og hamrer på Aomames dør om natten. Tiden slår sløjfer på sig selv, og virkeligheden er et slør, man kan glide ind og ud af.

Alt kan lade sig gøre

Kærlighedens sendebude har sandelig mange mærkelige skikkelser i denne bog, hvor to verdener er forbundet med hinanden som et spejl.

Hvem er spejlbillede, og hvem er virkelig, når man befinder sig midt i det? Et spejl, der viser sig nok så meget at handle om, at fiktion skaber virkelighed.

Forfatteren kan, hvis han vil, skabe en hel verden med sine egne spilleregler lige midt i den historisk etablerede virkelighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er denne opmuntrende fortællemagi, Murakami udfolder for fuld udblæsning i tre-bindsværket ’1Q84’ med alle dets digressioner, idiosynkrasier og vidunderligheder.

Alt kan stadig lade sig gøre i en roman, og kærligheden findes, hvis man tror på den. Det er det altoverskyggende glade budskab i en mørk og mystisk fortælling, som med afslutningen på ’1Q84’ placerer Haruki Murakami som mester i sin egen litterære genre.

I den globaliserede verden skulle det altså blive en japaner, der gjorde postmodernismen folkekær. Og hvis han en dag skulle få lyst til at skrive et bind 4 og få besvaret et par af de sidste spørgsmål, er han hjertelig velkommen!

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden