Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Genfærd. I forfatter Dennis Gade Kofods nye roman er hovedpersonen taget til Bornholm.
Foto: ESKESTAD MIK (arkiv)

Genfærd. I forfatter Dennis Gade Kofods nye roman er hovedpersonen taget til Bornholm.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Genfærd trækker spor i romans skamskudte sommeridyl

Der sker mystiske ting i hovedpersonens sommerferie i Dennis Gade Kofods roman.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uden at ane, hvornår sorgen i ham forsvinder, eller om den overhovedet fortoner sig på et tidspunkt, er en mand i begyndelsen af Dennis Gade Kofods roman ’Genfærd’ taget til Bornholm, hvor han har lejet sig et værelse på hotel ensomt beliggende ved skov og strand.

Han hedder Frederik og er rejst væk fra en forfærdelig hændelse. På hotellet synes de fleste i personalet at være i familie med hinanden.

Der er et overhoved, som kæfter godt op over for de andre, og hvem de er, og hvad de har med hinanden at gøre, finder Frederik – og læseren – kun gradvist lidt mere ud af.

Gådefuldt
I Frederiks krop og sjæl rusker en voldsom smerte, der præger hans syn på omverdenen og dermed også på hotellets unge receptionist, Pus, som heller ikke er for lykkelig. Hvad hun grunder over, og hvorfor en fyr ved navn Rasmus er væk, er uklart for Frederik og bliver også fortalt hemmelighedsfuldt videre i romanen.

Stramt, visuelt iagttagende, gådefuldt skriver Dennis Gade Kofod fra sit Bornholm, som han har gjort det før, og hos ham er der ikke megen idyl og solskin over den ø.

I hvert fald ikke på hotellet, hvor kokken siges at pisse i sovsen, og hvor en tysk turist ynder at skræppe »Kuchen und einen Kaffee, bitte«, mens hun vifter med dellerne.

Frederik morer sig mindre, end han sørger, og har vanskeligere ved at gengælde receptionistens tilnærmelser end ved at bremse sin længsel efter at røre ved hende. Hun vil gerne ham, selv om hun måske eller måske ikke har et forhold til en anden og i hvert fald har en voksende bule på maven og kaster voldsomt op indimellem.

Lange skygger

Han vil måske også gerne hende, men når hun kommer tæt på, begynder han at græde. Resten af hendes familie vil i øvrigt have, at hun skal rejse. Og lyder der ikke på mærkelige tidspunkter nogle høje skud i skoven?

Eller er det noget, Frederik bilder sig ind? Romanen hedder ikke ’Genfærd’ for ingenting. Frederik kaster lange skygger og forbliver ligesom de andre karakterer en ikke helt oplyst eller gennemskrevet figur. Det er mørket i ham, som er det centrale.

Gennem hele romanen trækker sorgen og Frederiks hemmelighed spor. Hvad gør det ved et menneske at have gennemgået noget så smertefuldt, at det virker uoverkommeligt at se det i øjnene og umuligt at fortrænge?

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden