Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hybrid. Liz Jensens seneste bog placerer sig et sted mellem krimi, gyser, thriller, fantasy, satire og sci-fi, selvom bibliotekerne har den stående under krimi.
Foto: Per Folkver(Arkiv)

Hybrid. Liz Jensens seneste bog placerer sig et sted mellem krimi, gyser, thriller, fantasy, satire og sci-fi, selvom bibliotekerne har den stående under krimi.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krimiforfatter: »Jeg var selv et creepy lille barn«

Den engelske succesforfatter med det danske efternavn er aktuel med 'De ubudne'.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Liz Jensens spøgelseshistorier foregår ikke i mørke, knirkende huse.

I hendes bøger er det hele planeten, der knager i fugerne - hjemsøgt som den er af menneskets eksplosive formering, vores irrationelle overforbrug, tidens mantra om vækst for enhver pris og den globale opvarmning.

»Jeg kan ikke forestille mig noget mere uhyggeligt end den tilstand, vi har sat Jorden i - og det foregår i broad daylight! Verdens befolkning er mere end fordoblet i de sidste fyrre år, vi belaster kloden så meget, at de menneskeskabte klimaforandringer vil ende med at gøre den ubeboelig for os«, siger den engelske forfatter med det danske efternavn, som er aktuel med thrilleren 'De ubudne', hvor en fremtidig generation vender tilbage til nutiden for at stoppe svineriet på den håndfaste måde.

LÆS ANMELDELSE

Hævnen - eller retfærdigheden, om man vil - rammer, da små uskyldige børn med epidemisk grundighed begynder at tage livet af de voksne. Ballet åbnes af en syvårig pige med en sømpistol mod sin bedstemors hals ...

Maler fanden på væggen
»Der skal være et lig på side et«, fastslår Liz Jensen, mens ilden hygger sig i brændeovnen og hendes mand, også forfatter og også Jensen, kommer ind fra køkkenet med et par kopper cappuccino.

Historien er fortalt før, men må lige med igen: De to jensener mødte hinanden i 2000 til en litteraturfestival i Ottawa i Canada, hvor britiske Liz Jensen lidt irriteret noterede sig, at hun ikke var den eneste Jensen på programmet. Og jo, det fælles efternavn ledte til samtale, venskab og kærlighed.

Liz Jensen maler fanden på væggen i 'De ubudne', men pakker moraliseringen godt ind i sort britisk humor - og stikker også til krimilandet over alle - Sverige:

»Kriminalitetsraten er lav, men moderne svenskere er optaget af, hvad årsagerne til kriminaliteten er, og denne optagethed har affødt en mængde populærlitteratur. Teorien er, at hvis nogen bryder loven, må deres handlinger ses som symptomer på en bredere social dysfunktion. Som når forældre til børn, der er svære at styre, spørger sig selv, hvordan de har svigtet deres afkom ...«.

LÆS OGSÅ

I både 'Varslet', der kom på dansk i 2010, og nu i 'De ubudne' er det Apokalypsen, der bærer historien, og anmelderne var begejstrede.

Bo Tao Michaëlis kvitterede for gyset med fem hjerter i denne avis, og i England, hvor romanen udkom først, skrev Independent, at bogen »er en masterclass i uhygge«, og Guardians anmelder fik gåsehud af de morderiske børn, der dog »ikke er så skræmmende som den besked, Liz Jensen afleverer gennem dem«.

»Den globale opvarmning er den største udfordring, vi nogensinde har haft, og vi står midt i den«, siger Liz Jensen og strækker armen ud som en tidslinje. Med den anden hånd peger hun, at her oppe ved skulderen har vi the Big Bang, og først helt ude på fingrenes yderste led kom mennesket til.

»Set i den store sammenhæng er der ikke meget tid tilbage, og vi hjælper selv til, at det går meget hurtigt. Det værste er, at vi gør det med vilje og med åbne øjne, vi ved præcis, hvad vi gør, og fortsætter alligevel«.

Faderen kom fra landet Aalborg
Hun mener, at forfattere og kunstnere har en rolle at spille i samfundsdebatten, og nævner, at krimien - især den skandinaviske - som bekendt er god til at blande alvor og underholdning.

»Det er derfor, vi er så vilde med den skandinaviske krimi i England. 'Forbrydelsen', 'Broen'. Englændere hader at læse undertekster, men for de danske krimier gør vi det gerne. Alle konflikter bliver til personlige konflikter, den slags har vi ikke set før«.

Selv om Liz Jensens far var dansk, er hun og hendes to søskende ikke vokset op med nogen form for dansk påvirkning. Familien boede lidt uden for Oxford, moderen havde marokkansk-engelsk baggrund, og faderen talte kun lidt - og nedsættende - om Danmark. Som barn troede hun, at han kom fra landet Aalborg.

LÆS OGSÅ

»Han ville have grinet højt over, at jeg er ved at flytte til Danmark! Han vidste godt, jeg havde mødt Carsten, men han var ikke så glad for Danmark. Vi var aldrig med på besøg her«, siger Liz Jensen, der først så sin fars hjemland som 25-årig.

Hun er i fuld gang med at afvikle sit hjem i London og sælge huset der, for nu er også den yngste af sønnerne flyttet hjemmefra. Så efter i mange år at have rejst mellem England og Danmark flytter britiske Jensen permanent sammen med danske Jensen.

Som et vartegn over den beslutning er de to store lysestager, parret købte for ti år siden i Marokko, og som har stået i hver sit land siden, nu bragt sammen her i lejligheden på Østerbro, fortæller de i munden på hinanden. På dansk. For Liz Jensen taler sproget godt, selv om hun »får ondt i halsen, når hun har talt dansk en hel dag«.
Genremæssig hybrid

Lige så fantasifulde Liz Jensens bøger er, lige så snusfornuftige er hendes hovedpersoner. I hendes nyeste er den flotte britiske antropolog Hesketh Lock ikke alene blændende begavet, rolig og logisk, han er også udstyret med en tilstand - Aspergers syndrom - der gør ham vanvittig pertentlig og nørdet god til detaljer.

Selv om Hesketh ikke er så god til det med følelser og menneskelige relationer, holder han stædigt fast i stedsønnen Freddy K, som ellers også er på krigsstien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og kærligheden og fornuften sejrer til sidst, uden at mere skal røbes her.

Man skal ikke have en deprimerende slutning. Det er uhøfligt



»Man skal ikke have en deprimerende slutning. Det er uhøfligt«, siger Liz Jensen med et blik som en engelsk nanny hen over sofabordet.

Karakteren Freddy K har forfatteren overraskende for denne interviewer ikke lånt fra 1980'er horrorhittet 'Mareridt på Elm Street': »One, two, Freddy's coming for you …«, for den har hun aldrig set. Til gengæld har hun ladet sig inspirere af den uhyggelige dreng på godset i Henry James' roman 'The Turn of the Screw'.

Genremæssigt har Liz Jensen fundet et litterært rum et sted mellem krimi, gyser, thriller, fantasy, satire og sci-fi. Men på biblioteket står hendes bøger under krimi, og hun er da også med på disse dages krimimesse i Horsens.

Et meget vredt barn
Hvad mener hun om, at krimigenren tilsyneladende har toppet og læsernes interesse for mordhistorier er dalende?

»Enhver bølge, der topper, flader ud. Måske har vi læst så mange, at vi kan regne ud, hvad der sker på sidste side? Eller vi er simpelthen blevet mætte af mord. Men måske er det godt for genren at komme under pres og på den måde få mulighed for at forny sig«, siger hun og tilføjer, at hvis hun var antropolog, ville hun undersøge, hvorfor vi læser krimier, og gætter på, at det er, fordi »vi lever i en uoverskuelig verden og har brug for et pusterum, hvor en fornuftig mand eller kvinde løser problemerne og kan kende forskel godt og ondt ...«.

LÆS OGSÅ

Årsagen til, at hun selv har valgt hævnende børn som mordere i 'De ubudne', er, at vi »pålægger vores børn en verden, som er døende«, og fordi uskylden giver en god kontrast til de uhyrlige gerninger, de små begår i bogen. Men der er også en mere privat grund.

»Jeg var selv et creepy lille barn. Nåja, måske ikke ligefrem uhyggelig, men jeg husker mig selv som et meget vredt barn, vred på mine forældre, vred på min skole«, siger Liz Jensen, der har endnu en grund til altid at have børn med i sine romaner:

»Børn er en meget stor del af livet og af samfundet, så egentlig er det overraskende, hvor lille en rolle de spiller i bøger«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden