'Elin under havet’ er en lille, tæt og sorgtung grafisk roman i sort og hvid for unge. Den fortæller om misbrug og ensomhed i et billedsprog, der veksler mellem realistisk hverdag og voldsomme visioner. Den eneste ven, Elin har, er hendes hårspænde med en pandabjørn. I Sofia Malmbergs verden har de voksne ingen øjne, eller også vender de hovedet bort. Undtagelsen hedder André. Han træner kampsport, men det er ikke derfor, han begynder at chatte med pigen. Det psykologiske spil imellem et usikkert, overset væsen og en granvoksen, manipulerende skiderik er overbevisende beskrevet. André fortæller Elin, at hun er ond, og at han vil helbrede hende. Enkel power Elin er alene. Under en dyne af vand, omgivet af sære skikkelser og talrige farer gennemlever hun situationerne og når – med pandabjørnens hjælp – frem til en form for lys.
Disse afsnit er temmelig dystre og ikke nemme at afkode, men de lægger grafisk power under billederne fra hverdagen, der er hjerteskærende og meget enkle. Historien begynder med, at Elin bliver afvist af sin mor, fordi hun har plukket en blomst. Blomsten dukker op til slut igen. Og der er også et insekt med hele vejen.
