Hvor er det skønt, når romaner vokser på én, mens man læser.
Sandt at sige var denne anmelder tæt på irritationsgrænsen efter 40 sider af amerikanske Ann Patchetts ’Mirakelfloden’, for det lovede dæleme ikke godt for de resterende 320 sider, at sproglige sjuskefejl og en stedvis ualmindelig ringe oversættelse allerede udgjorde det altdominerende indtryk. Gud ved, hvad der skete? Pludselig fandt romanen sin rytme, og hvem ved, måske blev oversætteren faktisk udskiftet?
