Lyt til artiklen
Lige så irriterende det tidstypiske kan være, lige så inspirerende kan det være, hvis sigtekornet er indstillet, og stilen er skarp.
Begge dele er i den grad præcise i Jennifer Egans ’Tæskeholdet banker på’, og så sker det lille mirakel, at tidsånden svæver til vejrs og bliver til tidløs kvalitet. For nu at starte med det tidstypiske først så minder Jennifer Egans stil og stof ikke så lidt om New Yorker-kollegaen Jonathan Lethems romaner ’Chronic City’ og rockromanen ’You Don’t Love Me Yet’, men Egans greb om musikken er på én gang mere spinkelt og velfungerende end Lethems.
