Janina Katz’ digte rummer en understrøm af den tragedie og melankoli, vi forbinder med det stakkels store Europa mod øst, først under nazisternes hæle, så bag jerntæppet. Allerede den prunkløse titel peger på dobbeltheden. ’Skrevet på polsk’ hedder bogen, i første omgang som en nøgtern oplysning. Da Katz er født i Krakow og først kom til Danmark som voksen i 1969, lyder det rimeligt, at hun har skrevet digtene på sit modersmål og derefter oversat dem til det dansk, hun har tilegnet sig.
Men digtene er ikke kun skrevet, de er også levet på polsk. De har alvoren under sarkasmen, smerten under smilet, som hører hendes patetiske og underkuede og heroiske folk til. Polakkerne er vores nærmeste naboer mod sydøst, men der er en verden til forskel på os.
