0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hallgrimur Helgason udfordrer med stjålne livshistorier

Islandsk roman kommenterer alt lige fra computerliv til ekstremernes århundrede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hari
Foto: Hari

Prisværdig. Det er tredje gang, Hallgrimur Helgason er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. I 1999 for ’101 Reykjavik’, 2007 for 'Stormland' og nu for 'Kvinden ved 1000 grader'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I en indledende note understreger Hallgrimur Helgason, at »en roman er en opdigtet fortælling«. Det kan være nødvendigt at gøre opmærksom på det, når hans romanfigurer bærer virkelige personers navne, hvoraf Sveinn Björnsson, Islands første præsident, er den mest kendte.

Hertil kommer romanens fortæller, Herbjørg Maria Bjørnsson, der i romanen er præsidentens barnebarn, men uanset hvad hun sættes til at være, er man nu ikke i tvivl om, at det er Helgasons egen vilde, ironiske og hæsblæsende stemme, der digter løs og høres overalt.

Han elsker at hudflette det Island, som hans personer farer ind og ud af fra 1929 og frem til i dag.

Disse ’udsigtsnarkomaner’ længes hjem, når de er ude i den overfyldte verden, men når de er hjemme, raser de over eksempelvis det nylige finanseventyr og en generel fejlslagen islandsk forståelse for verdens indretning. Deres sprog har bevaret sig så uforandret, fordi de har en arbejdsom »tavshedskultur«, så særlig slidt er sproget ikke blevet.

Holdt i live i garage
Dansk er et sprog, som man engang blev enige om ud fra tankegangen, at »det kan andre aldrig lære«, og norsk »er den konklusion, man får, når en hel nation finder sammen om ikke at tale dansk«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce