Midt på Manhattan, ved siden af New York Public Library, ligger Bryant Park, et grønt åndehul på størrelse med en karré beplantet med skyggefulde plataner. Dér sad jeg for et par måneder siden og betragtede, hvad der nok på langt sigt er det vigtigste, der er sket for litteraturen, også den danske, i den sidste halve snes år. Skønt det ikke vil komme i litteraturhistorien. Lad os begynde med den, og vende tilbage til parken senere. De fleste afsnit i kapitlet om 00’erne kan bære undertitlen ’fortsat fra forrige bind’.
Nye gode forfattere er kommet til, og en hel del af de gamle er blevet ved. Der har været rutinemæssig gnidning mellem generationerne og kamp om rampelyset, men intet samlet opgør. Ikke noget moderne, post- eller postpostmoderne gennembrud, ingen nye ismer.
