Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

studiestart. Hvis man tror, man er ene om at være usikker og utilpas som ny studerende, er der trøst at hente i dansk litteratur.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

studiestart. Hvis man tror, man er ene om at være usikker og utilpas som ny studerende, er der trøst at hente i dansk litteratur.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Provinsstudentens usikre indtogsmarch indfanges af fire forfattere

Studiestarten er gået over hele landet. Forude ligger en række eksistentielle år.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Han var fuld af angst og håb. Det var en både salig og skræmmende oplevelse at komme fra provinsen til den store by for at begynde på universitetet.

Studenterhuen, plettet af alle festerne, var for længst smidt ind i bunden af klædeskabet.

Det skulle blive skønt at slippe for lektier og alle de fag, man ikke interesserede sig for. Men kors, hvor kunne man blive bange ved udsigten til at være alene blandt lutter fremmede.

Sådan husker jeg i hvert fald ankomsten til København midt i forrige århundrede.

Jeg antager, at det ikke er nær så skræmmende nu, hvor man har de sociale mediers gangkurv at støtte sig til overalt.

Et værelse på en sidevej Ét problem har vi dog til fælles, vi, der kom ind med firetoget til den ene af landets to universitetsbyer dengang, og de mange, der i disse dage etablerer sig i et af landets nu adskillige centre for videregående uddannelse. Boligproblemet.

Der fandtes næsten ingen kollegieværelser for førsteårsstuderende og slet ingen lejligheder til unge. Forældrekøb var ikke et ord, der eksisterede.

Eneste mulighed var et værelse hos en familie, der havde brug for et huslejetilskud. Hvis man var heldig, med køkkenadgang.

Det værelse, jeg scorede, lå på en sidevej på Østerbro. En dag, jeg kom hjem, stod døren til mit værelse åben. Min værtinde kom ud i entreen, da hun hørte mig, for at forklare sig:

»De må undskylde, men jeg har været nødt til at åbne Deres dør. Jeg fører nemlig retssag mod underboen, fordi han spiller klaver i værelset lige under Dem. Og når døren er lukket, kan jeg ikke høre, om han spiller«.

Misbilligende blikke
Hvis man tror, man er ene om at være usikker og utilpas som ny studerende, er der trøst at hente i dansk litteratur.

Anders Bodelsen beskriver i sin debutroman, ’De lyse nætters tid’, hvordan det føltes at komme for sent til en manuduktionstime.

Han kunne »pludselig ikke få mig selv til at træde ind i det lille kælderlokale og lade mig beskue af så mange misbilligende blikke«. Så han pjækkede og gik en tur i solskinnet.

Læg mærke til, at det er de andre studerendes misbilligende blikke, han flygter fra, ikke lærerens.

Man er bange for ikke at slå til over for studiets krav, men sandelig også for at falde uden for gruppen. Der er meget, man skal tilpasse sig. Det myldrer med normer, man ikke kender.

Adgang til en ny verden
Helle Helle beskriver i ’Dette burde skrives i nutid’ en jeg-fortæller, der går ind på biblioteket ude på Københavns Universitet Amager »og rundt mellem reolerne, jeg tog et hæfte om kommaregler og satte mig med det. Jeg kiggede på bagsiden. Jeg kiggede i registeret. Jeg kiggede på mine hænder. Jeg forsøgte at samle mig. Jeg læste. Jeg læste ikke«.

Nøjagtig sådan føltes det også i oldtiden, dér midt i forrige århundrede.

Jeg har i hvert fald ikke læst en mere rammende beskrivelse af, hvordan jeg havde det, da jeg første gang skulle tage mig sammen til at spørge om noget på Det Kongelige Biblioteks læsesal.

Men man kommer sig jo. Man opdager, at de andre er lige så usikre.

Og man opdager, at man egentlig ikke er kommet bare for at tilpasse sig en gruppe ligesom i skoletiden i gamle dage, dengang før sommerferien, men for at suge viden til sig og få adgang til en ny verden.

Nye oplevelser, nye erfaringer, ny indsigt.

Ægyptiske håndskrifter
Digteren Morten Nielsen, der døde 22 år gammel i modstandsbevægelsen, kom fra Aalborg og var altså en rigtig provinsstudent i København.

I hans breve kan man følge, hvordan det var. Kedeligt, først og fremmest.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han studerer litteratur, er sulten efter erkendelse, men bliver budt på det ene kedsommelige kursus efter det andet. Så en dag, mens han er på vej til fonetikstudier på biblioteket, forvilder han sig ned i en kælder, hvor egyptologerne holdt til:

»Jeg tilbragte en vidunderlig time med at studere bøger, jeg ikke begreb et kuk af, og med forsøgsvis at se på fotografier af ægyptiske håndskrifter. Dét at følge en streg i et skrifttegn, at se den blive tynd, fordi væsken på skriveinstrumentet var tørret af, se den blive tyk igen, fordi manden, der skrev for 3000 år siden, har dyppet ... det er noget nær saligheden. Ja for tre tusinde år siden ved Nilens bredder ... og i dag i en kælder under Københavns Universitet. Hvad satan kommer svineriet deroppe så mig ved«.

Ny erkendelse

Det er angstprovokerende at skulle omstille sig til livet som studerende ved et lærdomssæde.

Det er dyrt og besværligt og kedsommeligt, et liv fuldt af forhindringer, der skal overvindes.

LÆS OGSÅ Helle Helle leverer en smuk tomgangstragedie

Men det kan altså også være vejen til ny erkendelse og noget nær saligheden, som man bliver mindet om af brevet til forældrene om den dag, da stud.mag. Morten Nielsen kom højt op nede i en kælder med håndskrifter.

Sådan kan det også være at studere.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden