Hovedpersonen i ’Åbenbaringen’ er en kikset organist og amatørmusikforsker, født 1947 som søn af en despotisk børstenbinder i Naumburg, en gammel tidligere domkirkeby i den midlertidige statsdannelse DDR.
Efter Murens fald finder Jacob Kemper i den forsømte kirke, hvor han gør (gratis) tjeneste, et vældigt partitur i J.S. Bachs for ham velkendte håndskrift. Det kaster ham fra forfængelig forbløffelse ud i sjælsrystelse, da det viser sig at være et hidtil ukendt oratorium over intet mindre end Johannespassionen – med rystende moderne kompositoriske greb. Spekulativ Grundet fortidens endeløse fornedrelser afleverer han ikke straks det sensationelle fund, som kan sikre finderen udødelighed, til de hovne forskere ’fra Vest’, som kort efter besøger Naumburg med henblik på en højst tiltrængt restaurering af orglet. Et autentisk orgel fra 1613, som Bach selv har spillet på. Da mesteren i september 1746 besøgte Naumburg for at inspicere Wenzelskirkens i år 1700 restaurerede orgel, kunne tasken med partituret til hans alderdomsværk været røget ned mellem gulvbrædderne, hjulpet af et let spark fra hans kommende, allerede underkuede svigersøn – og kirkens kommende organist. LÆS OGSÅPianist bearbejder sorg med Bach Det er i hvert fald, hvad den østrigske forfatter Robert Schneider bygger sin underholdende roman på. Den konstant skuffede Kemper, der som for at føje spot til skade har fødselsdag juleaften, bor alene og frysende i et gammelt hus, som dets jødiske ejere nok snart vil gøre krav på. Således inddrager Schneider historien. Vi følger Kempers rystede læsning af Bachs hidtil ukendte storværk, som i bedste eventyrtradition viser sig at have overnaturlig indvirkning på dem, der forstår det; hans kvababbelser med at passe på det; hans ynkelige kamp med sin afskyelige nazifar; hans møde med kvinderne og med de indbildske, banale og kyniske, let karikerede Bach-eksperter. Let karikeret Faktisk er samtlige bogens personer let karikerede, hvilket er dens svaghed.
