I min ungdom i de fjerne 80’ere og 90’ere, kunne man støde på en sætning i stil med denne: »80 milliarder fluer kan ikke tage fejl - spis lort«. Man skulle tro, at bagmanden bag denne lyriske opfordring havde læst brasilianske Paulo Coelho (f. 1947). Når nu så mange milliarder henførte læsere over hele verden elsker Coelho, han har sågar 5 millioner, der følger ham på Twitter, må der så ikke være noget om snakken? Er det ikke bare de sædvanlige hovskisnovski, klogeågeanmeldere, der nedgør Coelho for selv at føle sig desto klogere? Kan millioner af læsere på 71 forskellige sprog tage fejl? LÆS OGSÅCoelhos nye er klæg, klam og kedelig

Svaret er ganske enkelt: Ja. Det kan de, og det gør de i en grad, så man føler sig bekræftet i, at det af både politiske og litterære årsager er vigtigere end nogensinde at uddanne og træne gode læsere. Litterært selvmord Paulo Coelho har med den selvbiografiske roman 'Alef' begået et mærkværdigt, næsten masochistisk litterært selvmord; for med titlen 'Alef', og med et citat herfra som indgangsbøn, hilser han på det argentinske geni Borges' novelle 'Alef'. Borges' 'Alef' er et kort, komprimeret mesterværk - frivilligt og med åbne øjne at udsætte sin egen tekst for udtrykkeligt at blive sammenholdt med Borges', intensiverer både følelsen, lugten og synet af hestepære, når man som læser piller ved Coelhos såkaldte roman. Hvorfor nedgør Coelho sig selv så eftertrykkeligt? Det vender vi tilbage til. Hvad er så 'Alef'? 'Alef' er en roman om en 59-årig, verdensberømt brasiliansk og succesrig flødebolleforfatter, der har en smuk yngre kone og en sen midtlivskrise.