.jpg "Legetøjstropper. Tyske soldater i den russiske ødemark ved Stalingrad - i modeludgave, men alligevel skræmmende som krigsreportage.")
I februar i år var det 70 år siden, at Hitlers 6. armé, omringet og uden andet at leve af end frossen hvede og hærens egne heste, måtte overgive sig til russerne ved Stalingrad.
Fra over 200.000 mand var armeen mere end halveret til 91.000 krigsfanger – hvoraf kun 5.000 nogensinde kom til at gense Tyskland.
Og til næste år kan vi – og vil vi med sikkerhed – ’fejre’ 100-året for Første Verdenskrigs udbrud.
I de allieredes pres mod krigens tyske vestfront kunne måske især offensiven ved Somme, fra juli til november 1916, i frugtesløshed og tilintetgørende tabstal måle sig med tyskernes tab på østfronten cirka 25 år senere.
To af verdens absolut førende tegneserieskabere, Joe Sacco og Garry Trudeau, har sat hver sit dybt excentriske, grafiske mindesmærke over hver sit af de to felttog.
Det kan man kalde realisme
Maltesisk-australsk-amerikanske Joe Sacco er tegner og uddannet journalist og blandt verdens pionerer i subgenren graphic journalism.
Hans indfaldsvinkel er bevidst subjektiv, hans streg er pinligt nøgtern og detaljetro, og hans emne er den sandhed, der oftest er ilde hørt.
Det kan man da kalde realisme.
Også i dette overvældende værk, et ’panorama’ over det første døgn, 1. juli 1916, af den britiske hærs indsats i offensiven i det franske departement omkring floden Somme. På det ene døgn blev 60.000 mand på den britiske side sat ud af spillet, de 20.000 for altid – det største endagstabstal i britisk militærhistorie.
LÆS OGSÅ
Vi følger det hele, fra generalens husareskorterede eftermiddagsridetur over fremføringen af forsyninger, tropper og våben til indledende bombardement med sekstommers haubitsere og flyenes erobring af luftrummet.
Natten igennem strømmer fodfolket så ud i skyttegravene og ved daggry op forbi pigtråden mod fjendens granat- og maskingeværild, den visse død. Lazarettet og massegravenes uendelige rækker af simple trækors afslutter billedet.
Alt sammen fortalt uden et ord. De er kun fodnoter/signaturforklaringer i et medfølgende teksthæfte.
Ikke for småbørn
Den knap syv meter lange tegnings 24 harmonikafoldede sider er faktisk en leporello, som man kalder småbørns foldebøger efter den alenlange liste med Don Juans elskerinder, som hans tjener, Leporello, synger om.
Men Saccos værk er jo ikke for småbørn.
Alligevel virker det med sine næsten alt for omhyggelige – og derfor paradoksalt stillestående – myldretegningers skarpe konturstreger og skraveringer mærkeligt ublodigt.
I mine øjne ikke nær så tæt på rædslen som franske Jacques Tardis tegneserie ’Skyttegravskrigen’ fra 1993 eller hans ’Putain de Guerre’ (’Fa’ens til krig’), som udkommer på dansk om nogle måneder.
Verdenskrig i modellandskab
Og heller ikke nær så skræmmende som Trudeau og Liventhals ’fotoreportage’ om Hitlers felttog mod øst.
’Reportage’ i gåseøjne, for deres tyske soldater er jo opstillet og iscenesat i et bogstaveligt modellandskab som i en leg med elektriske tog.
LÆS ANMELDELSE
