Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
David Liventhal (fra bogen 'Hitler Moves East')
Foto: David Liventhal (fra bogen 'Hitler Moves East')

Legetøjstropper. Tyske soldater i den russiske ødemark ved Stalingrad - i modeludgave, men alligevel skræmmende som krigsreportage.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Tegneseriemestre skildrer verdenskrigenes værste slagterier

Slagene ved Somme og Stalingrad har lokket Joe Sacco og Garry Trudeau til excentriske udgivelser.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I februar i år var det 70 år siden, at Hitlers 6. armé, omringet og uden andet at leve af end frossen hvede og hærens egne heste, måtte overgive sig til russerne ved Stalingrad.

Fra over 200.000 mand var armeen mere end halveret til 91.000 krigsfanger – hvoraf kun 5.000 nogensinde kom til at gense Tyskland.

Og til næste år kan vi – og vil vi med sikkerhed – ’fejre’ 100-året for Første Verdenskrigs udbrud.

I de allieredes pres mod krigens tyske vestfront kunne måske især offensiven ved Somme, fra juli til november 1916, i frugtesløshed og tilintetgørende tabstal måle sig med tyskernes tab på østfronten cirka 25 år senere.

To af verdens absolut førende tegneserieskabere, Joe Sacco og Garry Trudeau, har sat hver sit dybt excentriske, grafiske mindesmærke over hver sit af de to felttog.

Det kan man kalde realisme

Maltesisk-australsk-amerikanske Joe Sacco er tegner og uddannet journalist og blandt verdens pionerer i subgenren graphic journalism.

Hans indfaldsvinkel er bevidst subjektiv, hans streg er pinligt nøgtern og detaljetro, og hans emne er den sandhed, der oftest er ilde hørt.

Det kan man da kalde realisme.

Også i dette overvældende værk, et ’panorama’ over det første døgn, 1. juli 1916, af den britiske hærs indsats i offensiven i det franske departement omkring floden Somme. På det ene døgn blev 60.000 mand på den britiske side sat ud af spillet, de 20.000 for altid – det største endagstabstal i britisk militærhistorie.

LÆS OGSÅ

Vi følger det hele, fra generalens husareskorterede eftermiddagsridetur over fremføringen af forsyninger, tropper og våben til indledende bombardement med sekstommers haubitsere og flyenes erobring af luftrummet.

Natten igennem strømmer fodfolket så ud i skyttegravene og ved daggry op forbi pigtråden mod fjendens granat- og maskingeværild, den visse død. Lazarettet og massegravenes uendelige rækker af simple trækors afslutter billedet.

Alt sammen fortalt uden et ord. De er kun fodnoter/signaturforklaringer i et medfølgende teksthæfte.

Ikke for småbørn
Den knap syv meter lange tegnings 24 harmonikafoldede sider er faktisk en leporello, som man kalder småbørns foldebøger efter den alenlange liste med Don Juans elskerinder, som hans tjener, Leporello, synger om.

Men Saccos værk er jo ikke for småbørn.

Alligevel virker det med sine næsten alt for omhyggelige – og derfor paradoksalt stillestående – myldretegningers skarpe konturstreger og skraveringer mærkeligt ublodigt.

I mine øjne ikke nær så tæt på rædslen som franske Jacques Tardis tegneserie ’Skyttegravskrigen’ fra 1993 eller hans ’Putain de Guerre’ (’Fa’ens til krig’), som udkommer på dansk om nogle måneder.

Verdenskrig i modellandskab

Og heller ikke nær så skræmmende som Trudeau og Liventhals ’fotoreportage’ om Hitlers felttog mod øst.

’Reportage’ i gåseøjne, for deres tyske soldater er jo opstillet og iscenesat i et bogstaveligt modellandskab som i en leg med elektriske tog.

LÆS ANMELDELSE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den i dag 65-årige Garry Trudeau, siden 1970 ophavsmand til den politisk-satiriske tegneserie ’Doonesbury’, studerede på Yale’s School of Art and Architecture og slog pjalterne sammen med David Liventhal, som fotograferede, mens unge Trudeau fortalte – om legetøjstropperne på den store bordplade med modellen af Ruslands ødemark.

Må ikke ignoreres

En bog med både fotografierne og de kortfattede tekster – isprængt dokumentariske citater, ’nyhedsgrafik’ om fronterne med videre – udkom allerede i 1977 og blev stort set ignoreret.

Det fortjener den ny udgave med de enorme sider – 28 x 35,5 cm – ikke.

LÆS OGSÅ

De sepiatintede fotos af ansigtsløse plastiksoldaters fremrykken i kampvogn, jeep eller motorcykel gennem snemasser af vat og ’sprængte’ jernbane(model)anlæg er optaget og forstørret til en sløret ’dokumentarisme’, som var de taget ved fronten med livet som indsats og så fundet af de efterlevende.

Og således kommer opstillede modelfotos faktisk tættere på frontsvinets umenneskelige skræk for fjenden ude i mørket end den ’livagtige realisme’ i det tegnede panorama af skyttegravenes helvede.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden