Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

udenfor indflydelse.  Naja Marie Aidt var med tidligt i arbejdet, da hendes berømmede novellsamling 'Bavian' skulle laves om til dramatik. Hun havde sagt til instruktør Minna Johannesson, at hun bare kunne ringe, hvis hun havde spørgsmål til processen. Men opkaldet kom ikke, og nu er Aidt meget nysgerrig efter at se, hvad hendes noveller  er blevet til.
Foto: Miriam Dalsgaard

udenfor indflydelse. Naja Marie Aidt var med tidligt i arbejdet, da hendes berømmede novellsamling 'Bavian' skulle laves om til dramatik. Hun havde sagt til instruktør Minna Johannesson, at hun bare kunne ringe, hvis hun havde spørgsmål til processen. Men opkaldet kom ikke, og nu er Aidt meget nysgerrig efter at se, hvad hendes noveller er blevet til.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Forfatteren: »Jeg sagde nej til at skrive med«

Naja Marie Aidt skulle ikke nyde noget af at blande sig i dramatiseringen af sin novellesamling.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For et års tid siden blev den danske forfatter Naja Marie Aidt ringet op i sin lejlighed i New York.

Det var den nyansatte leder på Aalborg Teater, Morten Kirkskov, der ville høre, om teatret måtte dramatisere hendes novellesamling ’Bavian’ fra 2006.

Det måtte de gerne.

Naja Marie Aidt blev også spurgt, om hun ville være med til at skrive manuskriptet.

Det ville hun så ikke:

»Jeg sagde nej. Dels synes jeg, at det er noget af det sværeste at skrive god dramatik. Dels havde jeg siddet med det stof så længe, at jeg ikke orkede en ny tur. Og sidst tænkte jeg, at jeg ville komme i en loyalitetskrise over for mine noveller: Jeg ville få svært ved at kill my darlings og vælge noget fra«.

For Naja Marie Aidt lever en bog to gange: Når hun skriver den, og når hun »skubber den ud i verden«, hvor den bliver alles.

»Man sætter jo noget på spil, når man giver stoffet fra sig, men det skal kunne tåle alle mulige fortolkninger og knubs. Det er vilkåret. Og jeg ser det som en stor fordel, at instruktøren af ’Bavian’ er svensk«, siger forfatteren.

En dansk bog
Naja Marie Aidt mener, at det vil kunne skabe et nyt blik på en novellesamling, som hun selv oplever som meget dansk. Personerne i bogen lever det høje liv og tror, de er udødelige, og når de konfronteres med død og skrøbelighed, falder de fra hinanden.

»Jeg kan se nu, nogle år efter udgivelsen, hvor dansk bogen er. Det er højdramatiske noveller i en undergangsstemning, og de handler om moderne menneskers besværligheder ved at leve i velfærdssamfundet og om mennesker, der er gået fra at være borgere til at være brugere«.

Hvor borgerne både har rettigheder og pligter i samfundet, er brugerne nogle, der kun kræver deres ret. Og det var udgangspunktet for en novellesamling, der blev udgivet, før finanskrisen satte nye dagsordener, understreger forfatteren.

»Jeg er bare helt vildt nysgerrig« Hun har ingen idé om, hvad Minna Johannesson har gjort ved ’Bavian’, og gætter sig lidt frem: Har instruktøren mon skabt ét langt stykke med et pluk af personer? Har hun i stedet digtet videre på historierne? Eller valgt en håndfuld ud? Og hvad har hun gjort ved bogens underliggende samfundskritik? »Jeg er meget spændt på, hvor tro hun er mod bogen, men jeg er ikke bekymret. Jeg er bare helt vildt nysgerrig«, siger Naja Marie Aidt, der under en række snarlige oplæsninger i Aalborg håber at få lejlighed til at overvære prøverne og få stillet nysgerrigheden. Hun har tidligt i processen talt med Minna Johannesson og åbnet muligheden for, at instruktøren kan ringe, hvis hun vil. »Det har hun ikke gjort, og det kan vel både betyde, at det går rigtig godt, og det modsatte. Og jeg forestiller mig, at det går rigtig godt«. Naja Marie Aidt har selv skrevet flere skuespil og kan godt se det sceniske potentiale i især nogle af sine noveller. Og hun forestiller sig, at instruktøren vil kunne få noget ud af, at ’Bavian’ er skrevet så filmisk: Novellerne beskriver konkret, hvad der sker, og hvad personerne gør, uden at gå ind i hovedet på dem. Dramatik er mere nøgent

For Naja Marie Aidt er det både leg og træning at prøve sig af med flere genrer, for »de smitter af på hinanden«: Digtene bliver bedre af erfaringer med dramatik. Novellerne kan blive bedre af det, hun lærte, da hun skrev filmmanuskript. Lige nu eksperimenterer forfatteren selv med en roman efter at have skrevet både noveller, radiodramatik, skuespil, filmmanuskripter, digte og sange. Hver genre stiller sine krav. »Men fællesnævneren er intensitet«, siger hun.





Med de to genrer, Aalborg Teater sætter i spil, novellen og dramaet, er der også den lighed, at de i forhold til romanen, som hun er 200 sider inde i, koger tingene helt ind til benet. Ingen af stederne er der laaaaange miljøbeskrivelser. Men der er også nogle store forskelle.»I novellen kan forfatteren bevæge sig tæt på og væk fra personerne. Man kan fortælle om vejret og postbuddet, der kommer forbi. Der er strømme af beskrivelser, som er med til at gøre arbejdet. I dramatik foregår det hele i dialogen. Dramatik er dialogen. Det er så nøgent«. Der er med andre ord kun, hvad personerne siger til hinanden – »og så regibemærkningerne, som man godt kan forsøge at folde sig ud i, men som altid bliver streget til sidst«, som hun siger. Dramatik er også mere forgængelig, konstaterer Naja Marie Aidt: »Man skriver, det spilles i tre uger, og så er det gone. Og man har ikke kontrol over stoffet som dramatiker. Det er nervepirrende, når man som jeg har siddet i 20 år og bestemt alting selv«. Nu vil hun til Aalborg og se, hvad der er sket med bavianerne. At skrive mere dramatik selv har hun »nærmest opgivet«. Hun vil hellere »hjem« til den genre, hun føler sig allermest hjemme i: poesien. »Digtene er mine gamle venner, som jeg kan vende tilbage til igen og igen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce













Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden