Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krigszone. Phil Klay tager den fjerne krig og skriver den ind i hovedet på vores samtid, hverken for eller imod, men som den er. Og det lykkes ham i novellerne at forbinde den nye, abstrakte krig med gamle begreber om skyld, ansvar, skam, ære, angst og indsigt.
Foto: Foto fra bogforside designet af Marysarah Quinn

Krigszone. Phil Klay tager den fjerne krig og skriver den ind i hovedet på vores samtid, hverken for eller imod, men som den er. Og det lykkes ham i novellerne at forbinde den nye, abstrakte krig med gamle begreber om skyld, ansvar, skam, ære, angst og indsigt.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Mesterlige noveller blotlægger krigens hjemlige konsekvenser

Den amerikanske soldat Phil Klay viser os, at krigen er flyttet med hjem i vores samfund.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De tror, han har set noget særligt dybt.

Han har været i den store krig, mens de har passet deres trygge liv, så de tror, han har en visdom, der er vigtigere end alle deres teoretiske betragtninger.

Han er en af de mange soldater i den amerikanske soldat Phil Klays formidable novellesamling ’Redeployment’, der udkom i begyndelsen af marts i USA. Hovedpersonen i novellen ’Psychological Operations’ er vendt hjem fra krigen og studerer nu på det fine Amherst College. Som han siger:

»Jeg spillede ofte rollen som den verdenstrætte veteran, der havde set noget af livet og måtte betragte mine medstuderendes idealisme med samme overbærende tristesse som en forælder til et barn, der er holdt op med tro på julemanden«.

LÆS OGSÅ

Og så tilføjer han:

»Det er utroligt, hvor overbevisende krigsveteranmystikken virker, selv på en skole som Amherst, hvor jeg havde troet, at de unge var kloge nok til at vide bedre«.

Den verdenstrætte veterans mystik
Uanset om de diskuterer avancerede teorier eller studerer litterære mesterværker, bliver hans ord tilskrevet stor indsigt. Hans medstuderende har læst krigsklassikere som Joseph Conrads ’Mørkets Hjerte’, og de tror, vores fortæller har gjort verdenslitteraturens erfaringer efter.

Det ved fortælleren godt, han ikke har, men han behersker et socialt spil, hvor han indtager den rolle, som de andre tilskriver ham. Han lever op til deres illusioner. I virkeligheden mener han ikke, han har lært noget særligt filosofisk væsentligt i krigen. Blot har han set brutale sider af mennesket, som de andre er sluppet for.

Til hans irritation er der dog en enkelt kvinde på hans hold, som ikke regner ham for noget særligt. Hun er smuk og selvsikker og netop konverteret til islam. Hun forklarer ham, at amerikanerne kun invaderede Irak for at få fat i olien, men han svarer, at han var med i krigen, og han var ligeglad med olien.

Skeptisk spørger hun, om han aldrig beder til Gud:

»Jeg grinede: »Jeg beder«, sagde jeg, »men ikke til Allah«. Hun rødmede et øjeblik og sendte mig et blik, som fortalte mig, at jeg aldrig kom i seng med hende. »Forstår du, jeg kan dræbe muslimer så meget, jeg vil«, sagde jeg med et smil. »For helvede, i min religion er det sådan, du hjælper en engel med at få vinger««.

Et par dage efter denne udveksling bliver han kaldt op til et officielt kontor på universitetet, hvor han får at vide, at han med sine udtalelser har krænket en muslimsk medstuderende. Han har brudt et politisk korrekt kodeks. Strategisk vælger han at forsvare sig med sine krigstraumer, hvilket sætter inspektøren i et dilemma.

Skolen ender med at konkludere, at begge parter er blevet lige krænket, så han slipper for repressalier.

Psykologiske operationer
Intrigen mellem kvinden og fortælleren udvikles avanceret herfra: Han er nemlig selv egyptisk født kristen, så han oplever ofte selv diskrimination, når fremmede regner ham for muslim.

Hun har til sin fars fortvivlelse selv valgt at blive muslim, og fordi hun ikke ’ligner en muslim’, vil folk ifølge faderen tro, at hun er konverteret i et fængsel.

Sådan lever de begge med stigmatiserende blikke på sig selv i det politisk korrekte USA. De er tiltrukket og frastødt af hinanden: Han vil vinde hendes anerkendelse, fordi hun afviser ham, mens hun vil høre hans historie om, hvordan krigen i virkeligheden var.

Det lykkes ham at lokke hende til at høre hans historie. Og så fortæller han, hvordan han var specialiseret i psykologiske operationer, som skulle provokere irakerne til at forløbe sig. Han kunne arabisk, så han råbte perversiteter og forbandelser i megafon, når de kørte gennem oprørernes områder.

Det står efterhånden klart for læseren, at vores fortæller ikke er så almindelig en studerende, som han giver sig ud for. Han kan ikke lade være med at betjene sig af de psykologiske greb på skolen, som han lærte i krigen. Hans virkelige frustration i forhold til kvinden er ikke, at hun ikke deler de andres illusion om hans store indsigt.

Det er derimod, at hun besejrer ham som soldat, når hun modstår hans psykologiske operationer. Langsomt, umærkeligt, men til sidst helt klart går det op for læseren, at han har taget krigen med sig hjem og genopdaget krigens fronter i fredens USA.

Det afsløres også, at hun på trods af sin insisterende modstand bliver overvundet af hans psykologiske krigsførsel. Men måske giver det hende også en væsentlig indsigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han er arabisk født, men kristen, hvorimod hun er hvid amerikaner, men muslim. Deres forhold er styret af krigens fronter, men det er ikke til afgøre, om de to bliver bygget op eller pillet ned i hinandens selskab. Det står åbent i novellens afslutning.

Ind i hovedet på samtiden

Det greb bruger Klay gang på gang i sine noveller:

Vi har set mange undersøgelser af, hvad krigene har gjort i Irak og Afghanistan, og vi har læst statistikker over, hvor uhyggeligt mange amerikanske soldater der begår selvmord, når de kommer hjem fra krigen. Vi ved, at det er rædselsfuldt dér, og vi kender til historier om, at det virker rædselsfuldt herhjemme.

Men Klays bedste noveller giver os indblik i, hvordan krigen flytter hjem, når soldaterne vender tilbage. Og hvordan de fronter, som var krigens konfliktlinjer, genfindes i det samfund, som startede krigen. De viser os, hvordan vi militariserer vores egne samfund, når vi sender soldater i krig langt væk hjemmefra.

På den måde minder Klays noveller om erfaringer, som vi kender fra det tyvende århundredes store krigslitteratur. Han er ikke det, vi regner for en almindelig soldat: Han studerede ’kreativ skrivning’, inden han tog af sted, og der er spor af amerikanske klassikere som Ernest Hemmingway og Joseph Heller i hans noveller.

Det ironiske er, at selve bogen er skrevet på den tro, at han faktisk som specialiseret officer i psykologiske operationer har gjort enestående erfaringer. Han skriver selv på den verdenstrætte veterans mystik.

De noveller, som ikke er helt vellykkede, bliver lidt for litterært bevidste gentagelser af historier, der er skrevet bedre før. Men de bedste noveller, som er virkeligt vellykkede, tager krigserfaringen videre.

Der er for eksempel en anden suveræn novelle, hvor fortællingen bryder sammen i militære forkortelser, så civile læsere ikke kan følge med. Vi kan ikke forstå krigens koder, så vi kan ikke sætte os ind i, hvad der sker i hovedet på soldaterne og krigens arkitekter.

LÆS OGSÅ

Der er tilsyneladende ingen sproglig forbindelse mellem den specialiserede militærretorik og vores almindelige sproglige verdensbillede. Den digitaliserede krig virker fremmedgørende på dem, der kæmper i den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I en tredje novelle diskuterer soldaterne efter et luftangreb ti kilometer over jorden i Irak, hvem af dem der egentlig har ansvaret for angrebet. De kan ikke finde ud af, hvem der ville blive dømt, hvis det var et almindeligt mord tilbage i USA. Og de kan ikke afklare, hvem der militært skal tilskrives æren for at smadre fjenden nu.

Det er et fint eksempel på det, der gør Phil Klays noveller væsentlige:

De forbinder den nye, abstrakte krig med gamle begreber om skyld, ansvar, skam, ære, angst og indsigt. Han tager den fjerne krig og skriver den ind i hovedet på vores samtid.

Det er hverken for eller imod krigen, det er skrevet hårdt og præcist, og det er sådan, det er.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden