Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
blikket. John Williams, forfatter, redaktør og professor, døde i 1994.
Foto: uoplyst

blikket. John Williams, forfatter, redaktør og professor, døde i 1994.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opskriften på verdens mest røvkedelige roman er noget nær perfekt

'Stoner' fra 1965 lever op til forskræppet »den bedste bog, du aldrig har hørt om«.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et menneske er en historie. At fortælle dette menneske kan være den opgave, en forfatter påtager sig.

At fortælle et levet liv så samvittighedsfuldt som muligt. Der er mange måder at gøre det på. Virginia Woolf, Marcel Proust og Karl Ove Knausgård har gjort det på hver sin måde. John Williams gjorde det i 1965 på en umiddelbart meget lidt opsigtsvækkende måde i sin roman ’Stoner’, der havde nogle selvbiografiske træk.

Men fælles for dem alle er, at den gode historie, det opsigtsvækkende, bliver mindre relevant som kriterium, når først man zoomer ind på detaljerne i et liv. Hvis forfatterens blik er tilstrækkelig klart, er et menneskeliv en spændende fortælling. Uanset om der er sket noget ’spændende’ i det eller ej.

Litteratur som eksotisk røgelse

Den ranglede William Stoner bliver født som eneste søn af ludfattige bønder i Missouri. Han har som 19-årig knoklet sig til ludende skuldre, da han kommer på universitet for at gå på landbrugsskolen.

Her bliver han for første gang ramt i livsnerven, da han konfronteres med en af Shakespeares sonetter: »I mig du gløderne af sådant bål kan se,/ Der på sin ungdoms aske ligger«, som det kan læses i Jens Christian Grøndahls samvittighedsfulde oversættelse.

Stoner dropper landbruget til fordel for litteraturen og glæden ved at tilegne sig lærdom for dens egen skyld. Et valg, der fremmedgør ham fra sine forældre. På universitetsbiblioteket indånder han »den mugne lugt af læder, lærred og indtørrede bogsider, som om det var eksotisk røgelse«. Men nogen strålende karriere bliver det ikke til, får man allerede at vide på romanens første side.

I 1918, 8 år efter at han er begyndt på University of Missouri, tager han sin eksamen. Han bliver ansat som undervisningsassistent på selv samme universitet, »hvor han underviste til sin død i 1956. Han blev aldrig mere end lektor, og få studerende huskede ham klart efter at have fulgt hans kurser«.

Historie om en anonym skikkelse

Små 40 år bag katederet på samme læreanstalt uden at gøre karriere. Læg dertil et trist ægteskab, en anstrengt økonomi og et dødsdømt forhold til en ung kollega, og man har, hvad der på papiret lyder som opskriften på verdens mest røvkedelige roman!

Men det er netop på papiret, denne uopsigtsvækkende historie om en anonym skikkelse, som det ikke går alt for godt her i livet, bliver en triumf for litteraturens trolddomskraft. ’Stoner’ er en af de mest nervepirrende og dybt bevægende bøger, jeg længe har læst.

Som anmelder kan man få lyst til at slå sig i tøjret, når en bog ankommer med prædikatet ’En perfekt bog’ på omslaget, men ’Stoner’ er altså noget nær en perfekt roman. I al stilfærdighed lige så opløftende som sønderknusende.

Langt fra ukendt

I sin gennemkomponerede realisme fortalt som dramaet, det ordentlige menneske gennemlever konfronteret med tilværelsens modgang og hverdagens gråmelerede kaoskræfter.

Siden bogen blev genopdaget og genudgivet, har ’Stoner’ forståeligt nok gået sin sejrsgang, men John Williams var langtfra ukendt i sin tid.

Hans nu genudgivne western-roman ’Butcher’s Crossing’ fra 1960 er en fascinerende skildring af den tid, hvor de sidste store bisonflokke bukkede under. Hans roman fra Romerrigets dage, ’Augustus’, vandt National Book Award i 1973 og var stadig til at købe, da ’Stoner’ fra 1965 blev genoptrykt i 2006.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vel har John Williams været glemt af de fleste, men når man læser ’Stoner’, tænker man uvilkårligt, at Marilynne Robinson meget vel kan være en af dem, der ikke havde glemt ’Stoner’.

Det heroiske menneske

At gøre det i hverdagen pligtopfyldende menneske heroisk uden at smøre tykt på er ikke den eneste grund til, at ’Stoner’ og Robinsons ’Gilead’ fra 2004 virker beslægtede. Stoners pligtopfyldelse, hans kærlighed til litteraturen og hans ærlighed som underviser bliver hans skæbne.

At undervise de unge er ikke noget vagt latterligt, men noget stort. I hvilket omfang det betaler ham tilbage som andet end endeløse, sure undervisningstimer med modvillige elever og intrigante kolleger i kulissen, er det op til læseren at vurdere.

Et tiltrængt pusterum får både Stoner og jeg, da han som 43-årig med den yngre Katherine lærer, »at kærligheden ikke er et mål, men en proces, hvori et menneske forsøger at lære en anden at kende«. Lidt som at læse en roman og lære Stoner at kende.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden