Om at skrive en bog under dække af barnets undrende perspektiv
»’Mor og Busser’ er en voksenbog, der bruger barnesproget som greb. Spændingsfeltet mellem en voksenvirkelighed med parforhold og hverdag, fingeret fortalt fra et barns synsvinkel, skaber humor og absurditet. Det skal være sjovt at læse, fordi jeg synes, det er sjovt at skrive. Og jo, på en eller anden måde er bogen også skrevet til mine egne børn, hvis de vil læse den, når de bliver store nok til det«.
Om hvorfor hun på bogens følgeseddel skriver, at ’Forfatteren gør opmærksom på, at bogen kan anmeldes af alle uanset køn, hudfarve og seksuel orientering’ »Der har været den misforståelse, at jeg ikke mener, at for eksempel en midaldrende hvid mand vil kunne læse eller anmelde en bog skrevet af en lesbisk forfatter eller af en adopteret forfatter. Så det er for at rydde den misforståelse af vejen. Det handler ikke om, hvilket køn eller hvilken seksualitet anmeldere har, men om hvilket perspektiv de anlægger. Sådan er det jo; man har forskellige udgangspunkter, men hvis man er i stand til at forholde sig til dem og se ud over dem, tror jeg også, det er muligt at læse alle mulige tekster et andet sted fra. Men det kræver nok, at man er opmærksom på, hvorfra man læser, og hvilke udgangspunkter man har«.
Om den svenske reaktion på Yahya Hassans digte i forhold til den danske »Jeg er ved at være dødtræt af den debat«.
