Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ungdomsliv. Overgangen fra barn til voksen beskrives i 'Espergare' gennem forelskelser, skole og ungdomssind.
Foto: Lars Hansen (arkiv)

Ungdomsliv. Overgangen fra barn til voksen beskrives i 'Espergare' gennem forelskelser, skole og ungdomssind.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Roman tegner et velgørende usensationelt billede af 1970'erne

Jan Thielke skildrer ungdomslivet i Espergærde med alle dets små dramaer.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er mildest talt noget eksotisk over 1970’erne.

Det årti, som mange af os er opvokset i, og som nu forekommer at være et fjernt og forunderligt land, med ideer og værdier og omgangsformer, som på mange nok vil virke bizarre i dag.

Derfor forstår jeg umiddelbart fristelsen, der ligger bag Jan Thielkes nye roman, ’Espergare’, til at genbesøge dette fortidsland og bruge det som baggrundstæppe for fortællingen om en dreng, Kim, der vokser op i et helt almindeligt dansk forstadsmiljø i årene 1970-82.

LÆS ANMELDELSE

Altså ikke med fokus på den outrerede historie, som ofte bliver fortalt om årtiet, om eksperimenterende samlivsformer og udenomsparlamentariske drømmerier og bevidsthedsudvidende livanskuelser, men med interesse for det helt ordinære, rutineprægede, småborgerlige familieliv, som trods alt var rammerne for de fleste af os, der var børn i provinsen i 1970’erne.

Der hvor man ikke i særlig høj grad var drevet af forestillinger om at bygge noget nyt og helt anderledes op, men hvor man snarere knyttede an til det, der var.

Fremmedgjort tilflytter

Derfor er der også en pointe i at kalde ’Espergare’ for en »moderne dannelsesroman«, som bogens flaptekst gør, for den handler om at forsøge at ankomme og finde hjem.

Den begynder med, at den 12-årige Kims familie flytter fra Hedehusene til stationsbyen Espergærde, hvor forældrene overtager en legetøjsbutik i det lokale indkøbscenter. Det bliver drengens identitet det nye sted, at han er søn af Dietrich’s Leg og Sport – og en identitet, som han er fremmed over for, ligesom han er det over for den nye by: »Espergærde har i det hele taget intet med ham at gøre«.

Men i løbet af romanen tiltager fortroligheden, så meget som det nu er muligt for hovedpersonen, som er et indadvendt, iagttagende og musisk interesseret væsen.

Med masser af tidsmarkører og nogle gange i en næsten krønikeagtig stil beretter romanen om Kims overgang fra barn til ung voksen i kraft af venskaber og forelskelser og i kraft af institutionerne, skolen, gymnasiet, HF. Hele tiden via musikken og litteraturens spejlkabinet og virtuelle verdener, som Kim kan flygte ind i for at komme styrket tilbage, til Espergærde.

På afstand af sig selv

Det er en opvækst med mange små dramaer, men næsten ingen store – i hvert fald ikke før man senere tænker over dem.

Som for eksempel historien om klassekammeraten Hanne, som Kim er lidt kæreste med, og som betror ham, at hun er blevet misbrugt af sin far. Med almindelig ungdommelig afstumpethed spørger Kim hende, om hun er sikker, hvorefter hun i løbet af resten af romanen går langsomt, men sikkert til grunde.

Gribende er det, også fordi romanen er fortalt med stor distance, der matcher hovedpersonens situation: »Kim føler sig på afstand af enhver situation og sig selv. Hos venner, hos familie, på HF, på arbejde, i enrum«, får man at vide.

Sådan er det at være ung, uanset om man er det i halvfjerdserne eller nu. På bogens tegnede smudsomslag ser man hovedpersonen på en skinnevej med et Rolling Stones-album under armen, skuende mod en sol, der enten går op eller ned.

Tilsvarende åbent slutter Thielkes nye roman, som kan læses med udbytte også af dem, der i øvrigt er uinteresseret i det eksotiske årti, som den tegner et velgørende usensationelt billede af.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden