Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Roman. F. Scott Fitzgeralds debutroman er udkommet på dansk - med næsten 100 års forsinkelse.

Roman. F. Scott Fitzgeralds debutroman er udkommet på dansk - med næsten 100 års forsinkelse.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


F. Scott Fitzgeralds ungdommelige flotheder er reelt uoversættelige

Debutroman om 1920’ernes desillusionerede ungdom er udkommet for første gang på dansk.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'På denne side af Paradis’ har en særplads i Fitzgerald-mytologien. Det var den 23-årige forfatters debut i 1920, og den blev hans gennembrud til den feterede Zelda.

Hun frygtede, i al plathed, at han ikke kunne tjene nok i sit reklamejob til at matche hendes luksusbehov, men bogen fik succes, og han fik hende – til begges ulykke. Den forkælede ungmø, der dropper sin kærlighed for en rigere fyr, er også den skrækvision, der rumler under romanen.

Amory Blaine kommer fra the sunny side, og hans arrogance isolerer ham. Han føler sig også fremmed blandt fars sønnerne i hvidt flannel på Princeton, men han får status som smålyriker og studenterbladsredaktør, dog uden at forelskelser eller politisk småsværmeri trænger gennem hans blaserte maske.

Ved USA’s indtræden i Første Verdenskrig 1917 kommer han som løjtnant med til Frankrig, og efter demobiliseringen mister han sin familiearv og så sin elskede, da den hyperforkælede Rosalind ikke kan leve på 275 dollar om måneden og tager en velbeslået medbejler. Senere forelskelser ender også blindt, mens spiritusforbudet 1920 dæmmer op for Amorys drukture.

Idealist bliver kyniker

1920 er jo romanens udgivelsesår, og da den slutter – med et fremtidskig – er den »kyniske idealist« Amory blevet kyniker, »afvist af livet« med lyst til at gå i hundene. Men i sin rastløse desillusion føler han et vagt håb: »jeg kender mig selv«.

Romanen oplevede 12 oplag ved sin appel som generationsroman. Altså i USA – i England udkom den først 1948. Men hvordan kunne unge amerikanere indlæse sig selv i antihelten Amory – denne indolente regnorm, omgivet af præmienarcissister?

Som der står om den lunefulde Rosalind: »Hun går over til spejlet, hvor hun stirrer på sig selv med stor tilfredshed. Så kysser hun sin hånd og rører ved spejlbilledet af sin mund«. Hvordan kan mødet med denne selvkysser, som fortælleren påstår, have bragt »uudgrundelige dybder« af »ømhed« op i den følelsesforkrøblede Amory? Og hvordan kan det blive en tragedie, at den ene af slagsen ikke får den anden?

Disse selvynkere tilhører ikke thelost generation i Gertrude Steins forstand: de, der fik skår af krigen. Amory tillægger ikke krigen større betydning. Først er den et uinteressant »melodrama«; siden afviser han, at den fik større virkning, uanset om folk var med eller ej.

Bogen er overlegent skrevet

Og dog siger han, at »på en måde dræbte den individualismen i vores generation«, og til sidst udtaler han de bevingede ord: vi tilhører »en ny generation«, som »havde opdaget, at alle guder var døde, alle krige udkæmpet, al tro på mennesket rystet...«. Men lige forinden har han sagt, at samme generation »mere end den forrige helligede sig frygten for fattigdom og tilbedelsen af succes«.

Det lemper tragedien ned på et jordnært materialistisk plan – ligesom da Rosalind ta’r den rige fyr. Med den tabte individualisme menes altså snarere det liberalistiske evangelium: enhver er sin egen lykkes smed – hvis han får lov. Lykkeligvis gik Fitzgerald snart over til at krænge vrangen ud på succestroen i ’Den store Gatsby’.

’På denne side af paradis’ er på godt og ondt et period piece. Umoden, skiftevis koket sentimental og snakkesaligt studentikos. Dens småklassikerstatus skyldes nok også, at den er overlegent skrevet, med ungdommelige flotheder og kapriciøse greb, hvor fortælleren taler med, slår over i drama- og brevform og – til overmål – citerer melankolske digte af britiske senvictorianere og krigspoeter.

Det gør den hundesvær at oversætte. Viggo Hjørnager Pedersen aftrykker digtene på engelsk og oversætter så ordret, men desværre gengives Fitzgeralds legende prosa næsten lige så umundret, så den fremtræder skiftevis gumpetungt patetisk og hastemt kunstig. Reelt er romanen uoversættelig.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden