Lyt til artiklen
På mange måder er Alexandre Dumas’ klassiker ’Greven af Monte Cristo’ en af verdens dårligst skrevne romaner. Fuld af klicheer, tomgangsdialoger, overflødige beskrivelser, irriterende gentagelser, rod i tidsfølgen, et psykologisk register som går fra A til B og hvor der med hensyn til action er langt mellem snapsene.
Alt sammen styret af en bitter Smølf af en mystisk greve, titelpersonen som kun overgås af Professor Higgins i at repetere hvorfor han misogynt ikke vil gifte sig.
