Erhard er taxachauffør på Fuerteventura, den kanariske ferieø. Han er et sted i tresserne og kører rundt i en smadret, men pålidelig Mercedes, når han ikke er hjemme i sit faldefærdige hus ude på bjergskråningen, hvor han bor sammen med gederne Laurel og Hardy. I bagagerummet har han altid en kasse med paperbacks, for han kan godt lide at sidde hele dagen i bilen og læse. Engang var han gift med Annette, men selv om det er sytten år siden, at han forlod hende, sender han stadig penge til hende hver måned.
De lokale kender ham også som øens klaverstemmer og kalder ham Eremitten, fordi de ved, at han lever som eneboer og notorisk er en særling, som holder sig for sig selv.
Ovennævnte er langtfra hele historien om Erhard, den fascinerende hovedperson i Thomas Rydahls herlige debutroman. Den gamle gut i det krøllede tøj er nemlig udstyret med et sjældent veludviklet moralsk kompas, som i forening med en ditto dødsforagt langsomt driver ham dybere og dybere ind i mysteriet om, hvordan liget af en lille babydreng er havnet i en papkasse i en splinterny bil, som en dag står nede på stranden.
Slidt af livet
Erhards retfærdighedssans, forhutlede fremtoning og excentricitet gør ham til en af de mest særprægede detektiver, man kan møde i disse års spændingslitteratur. Han er slidt af livet, har ikke været sammen med en kvinde siden Annette, er på en måde havnet uden for tiden, men gåden om drengen vækker ham. Det solidariske portræt af Erhards maskuline genopstandelse er intet mindre end fremragende.
Erhard mangler i øvrigt en finger, som engang blev hugget af som straf for noget, han gjorde hjemme i Danmark. Efter at Bill Hajij, en af de lokale, en dag kører galt og bliver knust, finder Erhard hans ringfinger, som stadig bærer Hajijs forlovelsesring. Han skjuler ringen og sætter fra tid til anden den afrevne finger fast på sin egen hånd med gaffatape.
Erhard er ven med Raul og hans skønne kæreste, Beatriz, som Erhard er småforelsket i. En dag finder Erhard Beatriz så forslået, at hun er bevidstløs, og det er øjensynligt Raul, der er søn af øens anløbne rigmand Emanuel Palabras, som har slået hende.
For at redde den komatøse kvinde, men også, fordi han pludselig har mulighed for at være tæt på Beatriz, placerer Erhard hende i hemmelighed i en respirator hjemme hos sig selv. Han presser en læge til at komme med udstyret og til at tilse Beatriz. Hun ligger i Erhards seng, han sover selv på sofaen, alt er meget ærbart.
Rummer utallige sære detaljer
At sætte en anden mands finger på sin hånd er bizart, og hvad skal man lægge i forløbet med Beatriz? Denne sanselige roman består af mange lag og rummer utallige sære detaljer, som ikke altid forklares, men på snurrig vis alligevel bidrager til at fremmane hovedpersonens indre.
Kriminalgåden, som ved første øjekast synes meget lille, bliver stor og kompleks. Den spæde dreng i papkassen viser sig at have forbindelse til omfattende korruption og forsikringssvindel i stor stil, og det, der begyndte med en mystisk bil på en strand, som ingen ville kendes ved, og et drengebarn, som ingen mødre efterlyste, får pludselig dramatisk forbindelse til både moderne pirater og store koncerner ude i verden.
Erhards opklaringsarbejde begynder hurtigt at genere både politi og forbrydere.
