Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Kendt terræn. Bent Vinn Nielsen er med ’Den svævende tankbestyrer’ tilbage i sit velkendte univers, provinsen. Med sin egen snu form for hverdagsprosa får han fortalt en stor og rørende historie med tankpasser Magnus Andersen i centrum. Foto: Mads Nissen

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Rørende roman skitserer livet på en tankstation i provinsen

Bent Vinn Nielsen fortæller, som han gør det bedst, om de 'almindelige mennesker'

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv folk, der er fulde af løgn, kan jo godt være udmærkede mennesker alligevel.

Sådan tænker vor mand i Vårslev, Vendsyssel, Magnus Andersen. Og det kan siges endnu kortere: Hvad fanden.

Magnus er ikke en mand med de store drømme eller ambitioner, faktisk er han noget så kedeligt som bankmand af uddannelse. Vi møder ham som bestyrer af en døende tankstation, men det kan godt afsløres med det samme – det er jo bogens titel – at han ender som en »svævende tankbestyrer«.

Eller med en anden af hans filosofiske grundsætninger: »Sådan er det vel med verden. Det er lort, men ikke hele tiden«. Også dét kan siges kort: Hvad fanden.

Og vel er det op ad bakke at blive en svævende tankbestyrer, når man har baggrund som bankmand og faktisk mener af et ærligt hjerte, at penge er noget lort. Men hvad fanden.

Bent Vinn Nielsen er tilbage i sit kendte terræn; det som i dag hedder Udkantsdanmark og engang hed provinsen. Hans interesse og sans for ’almindelige mennesker’ har gjort ham til kæledægge for københavnske intellektuelle, som tror, at ’almindelige mennesker’ findes, men hvad fanden.

Det er nu alligevel en ret skøn bog, for der findes jo ikke et eneste ’almindeligt menneske’ på Guds grønne jord, selv den mindste tankpasser er tankbestyrer for Vorherre og stof til kunst på den rigtige forfatters computer.

Det er vistnok det, litteraturen altid har handlet om, og Bent Vinn Nielsen lægger sig smukt på en linje fra Herman Bangs ’Stille eksistenser’ og Johannes V. Jensens ’Himmerlandshistorier’ til Jakob Ejersbos ’Nordkraft’. Ligesom sidstnævnte er ’Den svævende tankbestyrer’ i passager en Aalborg-roman.

Og ligesom britiske Samuel Beckett skriver danske Bent Vinn i en fransk stil, en snu form for hverdagsprosa, der er meget litterær og ikke uden hilsner til Per Højholt og ’Gittes monologer’. Man griner. Eller som Magnus ville sige: »For i helvede«.

Effektivt forførende fortællestil

Nu er Magnus jo heller ikke mere gennemsnitsmenneske, end at han kan fortælle en hel roman. Jeg siger med vilje »fortælle«, for det litterære greb er, at en smuk dame ved navn Nana Mynthe Christiansen en dag triller ind på tanken og stiger ud af sin Mitsubishi Space.

Hun vil tale med Magnus om hans spændende, nyligt afdøde bror, Evert. En farverig figur, malersvend, politisk aktiv i alle tænkelige venstrefløjsbevægelser og damernes ven i en grad, så Don Juan kan gå hjem og lægge sig.

Evert har haft flere elskerinder i Aalborg, end Don Juan havde i Spanien, og Nana Mynthe Christiansen er naturligvis en af dem.

Men broder Magnus siger til hende: »Hvorfor skriver du ikke om sådan én som mig? (...) Sådan én som tjener sine egne penge, og som ikke har tid til at sidde og snakke med en forfatter om sin interessante storebror!«.

Nå men, hvad fanden, Magnus fortæller alligevel, hvad han ved om Evert, og romanen finder sin »mundtlige« form i en stramt skrevet og effektivt forførende stil. Og portrættet af Evert bliver naturligvis mindst lige så meget et portræt af Magnus selv og hans verden.

På tankstationen har han tre kvinder ansat, den enlige mor Eva, den floskelfulde Lone med humørsmil og jahat samt teenageren Emmy, der ikke kan finde ud af at stille en pose chips ind på en hylde, uden at hele hylden falder på gulvet. Emmy tager af kassen, og det går jo ikke, for i helvede, tankbestyreren er jo bankmand. For resten er tankens toilet med alle kvindernes reservedele den rene østrogenzone, så Magnus tisser et andet sted.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lille menageri bliver til stor fortælling

Der er holdeplads til langturslastbiler foran tanken, men der holder aldrig nogen, ligesom der i det hele taget er mangel på kunder i butikken. Til gengæld holder der pludselig en autocamper med chauffør i et par måneder:

»Theo havde været butikschef i en stor varehuskæde, Bilka eller sådan noget, i mange år. Men da han var ung, havde han en overgang været skuespiller. Skuespiller, nå, tænkte jeg. Det var ellers godt nok lige sådan noget, en mand, der slår sig ned med autocamper og rødvin, på en parkeringsplads lidt nord for Vårslev i Vendsyssel, kunne finde på at fortælle folk«.

Men hvad fanden. Og den er faktisk god nok. Theo har vundet 12 millioner i lotto – og gæt, hvad der sker med teenagepigen.

Med udgangspunkt i dette lille menageri, og med benzin og brændsel i modsætningen mellem den »kedelige« fortæller og hans farverige storebror, får Bent Vinn Nielsen fortalt en temmelig stor, ja rørende historie om Danmark fra 1950’erne til i dag. Om rige og fattige, mordere og ludere, forældre, fætre, kusiner og forfattere.

For i helvede. Det er godt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden